Mange skriver på nettet, at planter skal have mest blåt lys til vækst og rødt til blomstring. Det skyldes en udbredt misforståelse af hvordan planter måler tid og forklaringen er lidt bøvlet.
Planter kan opdeles i kortdagsplanter, langdagsplanter og dagneutrale planter, med hensyn til blomstring, og f.eks. kortdagsplanter blomstrer når dagen er kortere end natten. Det er planter som julestjerne, begonie og mange andre. Det var noget, man vidste af erfaring, men efterhånden fandt man ud af, at det er nattens længde, der bestemmer blomstring. Hvis en julestjerne får lys om natten vil den ikke blomstre, og der skal meget lidt lys til.
Så planter har et system til at måle længden af natten, og det kaldes phytochrom – et stort proteinmolekyle, der er lysfølsomt. Det findes i 2 former, P665, der er inaktiv, og P725, der er aktiv og kan enten starte eller forhindre blomstring.
Den inaktive form, P665, omdannes til den aktive form, P725 i løbet af dagen, når solen skinner og det derved belyses med bl.a. rødt lys. Om natten omdannes P725 langsomt til P665, og derved måles længden af natten.
Så for langdagsplanter betyder en kort nat, at P725 stadig er aktiv om morgenen, og dermed fremmer blomstring, medens en lang nat betyder, at alt P725 er omdannet til inaktivt P665 og blomstring dermed forhindres. For kortdagsplanter er det den modsatte forklaring.
Så rødt lys er via phytochrom styrende for blomstring, men det hverken fremmer eller hæmmer blomstring, at planter får rødt lys hele dagen.
