Lys består af alle farver, men planter bruger kun den røde og blå del, derfor er det vanskeligt – og dyrt, at måle lys som planterne opfatter det, og den del kaldes PAR efter engelsk, Photosynthetic Active Radiation, og på danske fotosyntese aktivt lys. PAR måles pr. sekund, og den daglige sum kaldes DLI, Daily Light Integral, og viser, hvor meget planter kan gro den dag. Du kan læse mere om det her.
Telefoner måler lysstyrken for bl.a. at regulere baggrundslyset på skærmen. Nu kan man få en app i Google Shop, der hedder Photone. Den omregner telefonens lysmåling til PAR, eller rettere PPFD, der er PAR pr. kvadratmeter. Den beregner også DLI, lysstyrken i Lux, der er vores øjnes opfattelse af lys og grader Kelvin, der siger lidt om farvesammensætningen af lyset.
Der er dog et par bløde punkter. PAR i sollys et let at beregne og ret præcist, men med vækstlys er det mere svært, da man skal kende fordelingen af rødt og blåt lys, og hvis det er fuldspektret vækstlys skal man kende fordelingen på alle farver. DLI er normalt en sum, der fås via datalogning hele dagen. At beregne den ud fra en enkelt måling kræver, at man kender tidspunktet for målingen og hvor telefonen befinder sig og dermed daglængden, og jeg mener ikke, at en sådan beregning er meningsfuld.
Men hent app’en og leg lidt. Mål PAR udenfor, i drivhuset og under planter – det giver overraskende resultater. Prøv også i vindueskarmen og lidt inde i værelset.
Der er en hjemmeside og den er koncentreret om dyrkning af cannabis, så den kan ikke anbefales!