Vinterdyrkning, skadedyr

Vinterdyrkning, skadedyr

Selv om det er vinter er der gang i diverse larver. Hele efteråret har jeg været i drivhuset lige før sengetid og samlet larver. De bliver venligt sat udenfor, men da døren står åben af hensyn til luftfugtighed og gærdesmutte, så kom der nok sommerfugle og natsværmere ind.

Sådan ser det ud her lige før jul, og ser man godt efter og roder lidt, så kan synderne findes:

Den grønne ligner en larve af lille kålsommerfugl og den anden er af agerugle. Nu gnaver de videre ovre i hindbærrene.

Det har været ret slemt i efteråret, så når det lysner lidt er der planer om at skifte ruden i døren med insektnet, så den kan trækkes for.

Når det bliver så koldt, at gærdesmutten overnatter, er der ingen natsværmere, så der sker ikke noget ved at lade døren stå åben 5 cm – ikke mere, for vildkatten vil også gerne ind.

Vælg stjerner