Overvintring af planter i drivhuset

De seneste vintre har være milde, og i lange perioder har der ikke været frost. Mange sommerblomster kan klare temperaturer omkring 5 grader, tomater har lidt sværere ved det, men på dage med sol stiger temperaturen, og det får dem til at stå igennem.

Men, skal hele drivhuset varmes op, eller bare et drivhus i drivhuset, en kuvøse? Og hvilken varmekilde skal man bruge?

Varmeforbruget i et drivhus er meget stort, glas isolerer næsten ikke, så det kan blive en bekostelig affære. Og vandrehistorien om, at et stearinlys kan holde drivhuset frostfri – den gælder altså ikke i praksis.
Først skal drivhuset isoleres, det sker med bobleplast. Det tager en del lys, men vil man bare overvintre betyder det ikke noget. Derimod bliver der høj luftfugtighed under plast, især i milde perioder, så der skal lidt udluftning til, og det koster på varmeregningen.

Har man ikke så mange planter kan der laves et drivhus i drivhuset, mit er på ca. 60 gange 100 cm og ca en meter højt, bare lidt pinde og snor og afdækningsplast hen over.

Varme

Man kan vælge mellem el, gas eller petroleum, som outsider er der en brændeovn, men så skal der fyres om natten, og drivhuset skifter status fra at være en mindre bygning til at være boligareal, og det vil kunne mærkes på ejendomsskatten.

Brændere til gas og petroleum findes i forskellige udformninger, de koster fra ca. 500 kr og op og mange af dem skal tændes manuelt. Gasbrændere danner meget vanddamp under forbrændingen, og det er ikke godt.

Strøm er umiddelbart det dyreste, men i praksis alligevel den billigste opvarmning, da den kan styres ret nøjagtigt. Man kan købe en termostatafbryder til at sætte i en stikkontakt, med ekstern føler. Problemet med strøm er at finde en varmeblæser, der er lille nok – et drivhus i drivhuset behøver kun 50-100 Watt.

Min løsning er et drivhus i drivhuset, med el-opvarmning, styret af en lille computer, Arduino. Vinteren 2018 var der enkelte nætter, hvor det blev for koldt – da satte jeg en varmeblæser på 400 Watt i drivhuset, og det klarede kulden.

Lys

Skal planterne have lys for at overvintre? Hvis de bare skal holdes levende er det ikke nødvendigt. Jeg dyrker i drivhuset om vinteren, og selv omkring jul, hvor solen er lavest, er der en lille smule vækst, og i slutningen af januar sker der for alvor noget.

LED lys er billige i brug, husk hvis du køber, at planter kun bruger den røde og blå del af lyset – mere herom en anden gang.

En udendørs stikkontakt i drivhuset gør det let, og sikkert, at bruge strøm.

Myrer på planterne – så har man skadedyr, f. eks. skjoldlus

0071

 

Der var en jævn trafik af myrer op ad vinen, og de sad på bladene. Efter de var pustet af så bladet sådan ud:

0081

Små, nye skjoldlus, som har fundet et sted at være.

Skjoldlus

Skjoldlus er en luseart, der gemmer sig under et skjold (Jeg føler mig lidt dum når jeg skriver sådan noget, for navnet siger det jo). Om foråret kommer der nye skjoldlus ud, og de kryber lidt rundt før de slår sig ned og danner skjold, derefter bliver de siddende. Så skjoldlus på blade er ikke det store problem, det er værre med stokken:

0031

De små, brune knopper på stokken midt i billedet er skjoldlus.

Bekæmpelse af skjoldlus.

Selv om der fandtes sprøjtemidler, og man ville bruge dem, så hjælper det ikke, skjoldet er en god beskyttelse. Vent til vinteren, og brug en halvstiv børste på stokkene, så er det klaret forholdsvis let.

Hvad laver myrerne?

Der er meget sukker i plantesaft, og lus skal suge meget saft for at få proteiner, derofr er sukker et affaldsstof, de udskiller det og myrerne snupper det.

Spindemider på agurk

 

Den ene agurkplante var begyndt at få nogle blege pletter på bladene, det lignede meldug, men den store lup afslørede, at det var spindemider. Agurker får spindemider, sådan er det bare, og det er et besværligt problem, der ender med at tage livet af planterne.

Så nu skal der sprøjtes!

Alle insekter elsker tørre forhold, så jeg tager en håndsprøjte og giver bladene en god tur på undersiden, hvor spindemiderne sidder. Brug rent vand, spindemider har naturlige fjender, der sandsynligvis allerede er igang, og de er mere følsomme over for diverse opskrifter med sprit og sæbe, så bare rent vand, hver gang man er i drivhuset, og også selv om der ikke er spindemider, der skal trods alt en del til før man kan se angrebet.

Der skrives en del om at plante basilikum, regnfang og andre planter sammen med tomater og agurk i drivhuset – det skulle holde diverse utøj væk, men den holder ikke. Det værste, jeg har læst, er at plante bønner ind, og bønner er næsten værre til at få spind en selv agurker. Regnfang, eller regnfan, er et eksempel på hvordan myter kan opstå. Nogle har læst at det virker, og det gør det også – hvis man laver et udtræk i alkohol og sprøjter med det. Planter man regnfang i bunden af drivhuset vil det også have en vis virkning, men det sker ved at aktive stoffer fra regnfan siver ud i jorden og optages i tomat og agurkplanter, og det lyder ikke særligt spændende i mine ører. Desuden er regnfang et besværligt ukrudt, som ikke hører hjemme i et drivhus.

Så rent vand, en fin forstøver, og hver gang man er i drivhuset.

Overtryk i planter, guttation og ødem

Planter indeholder vand under ret højt tryk, der holder dem på højkant. Trykket kan blive for højt, og så “bløder” planterne enten fra specielle “sikkerhedsventiler”, det kaldes guttation, eller nogle celler sprænger, det kaldes ødem.

Guttation

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

 

Trykket i planter leveres af rødderne, og i løbet af dagen er der balance mellem det vand, rødderne optager, og fordampningen fra bladene. Om natten, eller hvis det pludselig bliver gråvejr, standser fordampningen, men rodtrykket fortsætter, og det første, der sker, er at saften siver ud af spidserne på ledningsstrengene og sidder på bladene.

Når blade skal optage CO2 sker det gennem læbeceller, der kan åbnes og lukkes. I spidserne af ledningsstrengene sidder der også en læbecelle, og den regulerer safttrykket. Denne læbecelle kaldes en hydathode.

Ødem

Når guttation ikke slår til kan cellerne sprænges af safttrykket, det kaldes ødem. Det sker kun under ekstreme forhold, og typisk hvis en plante står i et gartneri i solskin og pakkes i plastpose, eller hvis der ikke luftes ud i et drivhus.

Ødem ser ikke pænt ud, men planten reparerer det selv, og del bliver det ikke bedre af, da der dannes et korklag.

Hvad kan man gøre

Undgå høj luftfugtighed og især hurtige skift fra lav luftfugtighed og sol, til høj luftfugtighed og skygge. Med andre ord: Lad døren stå åben hele tiden, så går det ikke galt, kun når der loves frost skal døren lukkes.

Hvor kan man læse mere om det

Google på hydathode, oedema og guttation.

 

Hjælper det at dække med plast i drivhuset

Når der er udsigt til frost kan man dække ømfindige planter i drivhuset med plast, jeg bruger almindelig afdækningsplast. Det hjælper, men hvor meget hjælper det?

Den 21. januar 2019 var en dejlig solskinsdag, om aftenen blev det overskyet og der kom sne næste morgen. Ved 17-tiden blev et bed med salat og andre planter dækket over med afdækningsplast til næste dag ved 10-tiden.

Temperaturen i drivhuset, den røde kurve, og temperaturen lige over bedet, den grønne kurve, følges ad på vej nedad, men når plasten dækkes på bliver temperaturen over bedet højere, på grund af den højere jordtemperatur i bedet, og natten igennem er temperaturen 1-1,5 grader højere, end hvis der ikke havde været plast på.

Det er ikke meget, temperaturen stiger, men temperaturen i drivhuset var oppe på 13-14 grader, og dagen før 20, og da der er mulighed for at varme bedet med drivhusluften og dermed bruge det til varmelager – så skulle det måske sættes igang.

Læg mærke til, at temperaturen i drivhuset er lidt højere end temperaturen udenfor, fordi det var overskyet. Den foregående nat var det skyfrit, og temperaturen i drivhuset var lidt lavere end udenfor, på grund af udstråling, se det foregående indlæg.

Drivhuset, en nat med let frost

Hvad er temperaturen i et drivhus uden varme i en nat med let frost? Der er mange myter og stearinlys i omløb, for en gartner er det ikke så svært, men meget overrasker nu alligevel.

Drivhuset er på 14 kvadratmeter, ligger på Røsnæs med udsigt til Kalundborg fjord. Den 19. januar 2019 var det tåget, sidst på eftermiddagen klarede det op, der var lige lidt sol før den gik ned, og så blev det let frost, minus 1-2 grader.

Temperaturer blev målt:
Jord ude, i 6 cm dybde på nordsiden af drivhuset
Drivhus, 170 cm over beddet
Udetemp, 200 cm over jord, på nordsiden af drivhuset
Over bed, 13 cm over spagnum i bed
I bed, 6 cm nede i bed

Temperaturerne blev målt med sensorer, DS18B20, der har en nøjagtighed på 0,0625 grader. De blev styret af en Arduino Uno R3 med en Iduino datalogger, der loggede hvert 10. minut. Arduino og datalogger er programmeret i C.

Data blev gemt på et 4 GB kort, og overført til Excel Starter – det viste sig dog, at denne gratis udgave af Excel, der kom med Windows 10, opfatter tallene fra dataloggeren som bogstaver, og det var derfor nødvendigt at overføre data til Google Sheet.

 

Udetemperaturen, den lidt snavsede gule, starter ved 3 grader, så kom solen frem og temperaturen steg lidt før natten satte ind og den langsomt faldt til 1 grads frost.

Temperaturen i drivhuset, den røde, starter ved 10 grader, svinger med solen og falder til minus 2. Læg mærke til, at det er koldere inde i drivhuset end udenfor, det skyldes udstråling, og er velkendt i drivhuse uden varme.
Temperaturen lige over bedet er lidt højere end i 2 meters højde, det skyldes varmen fra jorden i bedet.

Temperaturen i bedet starter ved 6 grader og falder gennem natten til knapt 3 grader. Det forhindrer ikke lufttemperaturen i drivhuset i at følge udetemperaturen – varmen fra bedet har altså ikke stor betydning.

Så er der jordtemperaturen i selvvandingskassen, den er lavere og falder hurtigere, end temperaturen i bedet. Det er fordi der er mindre jord i kassen end i bedet og der kommer varme op fra bunden af bedet.

Jordtemperaturen udenfor er målt i 6 cm dybde og er knapt 1 grad. Jorden er frossen i overfladen, men jord er en dårlig varmeleder, så varmen 6 cm nede kan ikke tø overfladen.

Hvad viser det

Temperaturen i uopvarmede drivhuse er om natten lavere end udenfor, når himlen er skyfri.

Jord er en dårlig varmeleder, og kun tæt på jorden er temperaturen lidt højere, hvis der er varme i jorden.

Jorden i selvvandingskasser er altid koldere fordi flamingokassen isolerer, så jorden ikke varmes op om dagen.

Plantevejledning

Så begynder hjemmesiden Plantevejledning at tage form, det er ment som en hjælp til have og drivhus. Du registrerer dig og får en mailadresse at sende spørgsmål til, det betyder, at spørgsmålene går uden om hjemmesiden, men besvarelsen bringes på hjemmesiden.

Det er forpligtende at starte sådan noget op, og vi håber, at det lykkes uden at køre os helt ned.

Dyrker du i vindueskarm, altan, have eller drivhus er du velkommen.

Og så skal vi lige slutte af med, at din mail selvfølgelig ikke videregives, og at vi passer godt på den med antivirus Bitcoin.