Atamon som svampemiddel

Atamon bruges af nogle som svampemiddel, for når det kan konservere marmelade og syltede ting må det også kunne bruges som svampemiddel – men det kan det ikke.

Atamon er ikke godkendt som svampemiddel i planter, og det er derfor ulovligt at bruge.

Atamon indeholder natriumbenzoat, E211, der ikke har effekt som konserveringsmiddel. Den aktive del er benzosyre, der frigives når pH, surhedsgraden, sænkes.

 

pH Procent benzosyre
7 0
6 1,55
5 13,7
4 61
3 94

 

Grundvand har et pH på 7-8,5 og en opløsning af Atamon i vandværksvand har derfor slet ingen virkning. Teoretisk kan der bruges syre til at sænke pH, men det vil sandsynligvis svide planterne.

Så brug af Atamon som svampemiddel er ulovligt, det er uden virkning og en unødvendig forurening.

Kartofler under plast og med jordvarme og temperatur målinger

Kartofler blev lagt den 13. marts, det var planen at gøre det 3-4 dage før, men for en gangs skyld passede vejrudsigten, og den 12. blæste det op til 32 sekundmeter.

Forspirede Sava kartofler blev lagt i en dobbeltrække mellem 2 omrør, i ca. 20 cm dybde. Der skal blæses varm luft fra et drivhus gennem rørene, når der er varmt i drivhuset.

Her er kartoflerne dækket til, og det stykke plast, der skal over, er gravet lidt ned og lagt til venstre.

Til højre for gangen blev der lagt en række Aleksandra kartofler, og gangen blev gravet op.

Den ene temperaturføler blev lagt i 20 cm dybde, mellem kartoflerne, og den anden ovenover, i 5 cm dybde.

Plasten blev gravet godt ned i kanterne. I baggrunden drivhuset, der leverer jordvarme  det styres af en lille processor.

DLI i Lund, februar/marts 2020

DLI, Daily Light Integral er beregnet ud fra data fra Sveriges Meteorologiske Institut, ved omregning fra Watt pr. kvadratmeter pr time til µmol pr. kvadratmeter pr. sekund, og derefter summeret pr. dag.

Lund svarer til det sydlige Danmark og afviger ikke meget for det nordlige.

Der er store variationer fra en regnvejrsdag til klart solskin, og bruger man vækstlys i drivhus eller vindueskarm er der brug for automatik både for at spare strøm på solskinsdage, men også for at få det tændt i gråvejr.

Giver småsten i bunden af potten bedre dræning

Mange lægger et lag af småsten, Leca eller potteskår i bunden af potten for at få bedre dræning. Umiddelbart lyder det fint, for overskydende vand kan jo frit løbe igennem og dermed skabe bedre vækstvilkår i jorden. Men, i den praktiske verden sker der det stik modsatte!

Hvorfor dræning
Planters rødder skal både have luft og vand, derfor skal der være en balance. Er jorden/spagnum vandmættet kan rødderne ikke ånde og ender med at rådne, derfor skal jorden være porøs så overskydende vand fra vandingen kan dræne af.

Lidt jordfysik

Jordens porer har forskellige størrelser, lige fra grove til fine. På tegningen er der en fin pore til venstre og en grov til højre, tegnet som 2 rør.

Dypper man de 2 rør i vand vil der suges vand op i dem, længst op i det tynde rør. Trækker man rørene op af vandet, blider det hængende, og der skal en kraft til at få det ud, enten skal der suges fra neden eller trykkes fra oven.

Her er der 2 potter, fyldt med jord/spagnum og vandet helt op. Som i rørene ovenfor bliver vandet hængende i det nederste lag, det er helt mættet med vand og rødder kan ikke leve i det. Højere oppe i potten er der mindre vand og i området med 50% vand har rødderne der fint og planten vokser.
I potten til højre er der lagt et lag småsten i bunden som dræn, men da porerne mellem småstenene er så store, at de ikke kan suge, så dannes der de samme lag af vandfyldning som i potten til venstre – blot med den forskel, at området med 50% vand er mindre og planten dermed ikke har plads til så mange rødder.

Hvad så
Dræn i bunden af potten, småsten, Leca osv har den modsatte effekt, og planten mister rødder svarende til tykkelsen af drænlaget!

Brug høje potter og en grov spagnum. Dyrkes der i jord så bland lidt sand eller kompost i jorden.

Måling af pH i jord

Jeg har fået et spørgsmål om måling af pH i jord og hvad det betyder og om de forskellige målesæt, man kan købe, kan de bruges?

Hvad er pH
Rent kemisk er det den negative logaritme til brintionkoncentrationen – og så stoppede alle vist med at læse, så skal vi ikke bare kalde det jordens surhedsgrad. PH måles i tal, der går fra 0 til 14, hvor 0 er meget stærk syre og 14 er meget stærkt basisk, henholdsvis saltsyre og kaustisk soda. Neutralt ligger midt imellem, på 7.

Vand er en kemisk forbindelse mellem en ilt og 2 brint, og alt efter surhedsgraden er noget af vandet delt i en positiv brintion og en negativ ilt-brint ion. I vand er det let at måle pH, men det kræver et pH-meter og at man ved hvordan det skal justeres og vedligeholdes. Der findes også pH-strips, der ændrer farve efter pH. De er billigere og lette at bruge hvis man vælger nogle, der er specielle til det pH område, man forventer at måle i.

Hvordan måles pH i jord
Måling af pH i jord er straks værre, alt efter jordtype er en del af brintionerne bundet til jorden. For at løse dette opslemmes jordprøven i en tynd opløsning af calciumchlorid, der giver en mere ensartet måling uanset jordtype, men da calciumionerne bytter med brintionerne bliver den målte værdi lavere. Målingen kaldes jordens reaktionstal, og der skal lægges 0,5 til den målte værdi.

Jordprøven kan også opslemmes i destilleret vand, og målingen kaldes så jordens pH.

Buffer
Buffer er hvor meget der skal til for at ændre pH. En divideret med en er en:  1/1=1   men 100 divideret med 100 er også en:  100/100=1    Lægges der nu en til bliver resultatet i første tilfælde   2/1=2  og i andet tilfælde  101/100=1,01   Det første tilfælde svarer til destilleret vand og regnvand, hvor pH meget let ændres, og det andet tilfælde svarer til grundvand og calciumchlorid opløsning.

Det er altså ikke nok at kunne måle pH, man skal også vide hvilket system, man arbejder med.

Hvad så
Vil man vide hvilket pH man har i jorden, kan man kontakte et laboratorium og få det målt, man kan lave en grød af jord og regnvand og bruge strips eller man kan købe et pH-kit.

Man kan også søge ”ph indikatorplante” og kigge lidt på hvilket ukrudt, man har. De planter, der dyrkes, nogle trives og andre ikke – gå på nettet og find ud af hvilke dyrkningsforhold, de kræver, og efterhånden vil man få et godt indtryk af den jord, man har, og hvad der skal gøres. Det er bedre end at kaste sig ud i en måling, der måske giver et forkert resultat.

Neonicotinoid i foderet til humlebilarver giver hjerneskader og dårligere indlæringsevne som voksne

Professor Richard J. Gill, Imperial College London, har ledet en gruppe forskere der har fundet, at hvis larver af humlebier fodres med en sukkeropløsning, der er tilsat 5 ppb imidacloprid, så får de mindre udviklet hjerne og dårligere evner til at lære som voksne.

Imidacloprid er et neonicotinoid, en gruppe insekticider, der skader bier i meget små mængder. Ppb betyder parts pr billion, 1 til en milliard, eller et gram pr. tusind ton, og tusind ton vand er en terning på 10 x 10 x 10 meter, så 5ppb er altså 5 gram fortyndet i tusind ton vand.
Tidligere undersøgelser har vist, at 5 ppb er den koncentration, der findes i nektar og pollen i vilde blomster i nærheden af sprøjtede rapsmarker og at 97% af neonicotinoid i et bistade i nærheden af rapsmarker, stammer fra vilde blomster.

Bier er kloge insekter, og man kan træne dem op til at reagere på en duft, f. eks. fra en blomst, så den forbinder duften med mad i form af nektar og pollen. Hos humlebier uden imidacloprid kunne 75% lære at forbinde en duft med mad, men kun 55% hos bier fodret med inidacloprid.
En bestemt del af hjernen, kaldet svampelegemet, var mindre hos bier fodret med imidacloprid, og der var en klar sammenhæng mellem størrelsen af svampelegemet og indlæringsevne.

En reduktion i indlæringsevne betyder for en bi familie som helhed, at der er færre voksne bier til at lære unge bier og at indlæringen går langsommere. Dette kan betyde kollaps for en bi familie.

Siden 2013 har imidacloprid og 3 andre neonicotinoider været forbudt at bruge i EU, men Danmark dispenserede. Fra 2016 til 2017 steg salget af imidacloprid fra 2248 kilo til 4171 kilo, en stigning på 85%.  Først i november 2019 fulgte Danmark EU’s forbud mod anvendelse af disse midler.

Automatic watering of plants, controlled by temperature

The water consumption of plants is energy dependent. The energy comes from the sun, but solar radiation is difficult, and expensive to measure.

The temperature of the air reflects the solar energy and can be used as a measure of plant water consumption. In this test setup, an Arduino with data logger is used for measuring and calculating and controlling water pumps. The temperature is measured with DS18B20 sensors, resolution 0.06 degrees Celsius. Results are displayed on a 16 x 2 LCD display connected via I2C to Arduino.

In this setup, there are 2 irrigation groups that can be programmed independently. The number of such groups is 10-15 and functions other than watering can be switched on.The program calculates a temperature sum via several algorithms. When a certain value is reached, the plants are watered and the sum is reset.

The small video shows the Arduino in the upper, the temperature sensors to the right and the display in the middle. The temperature is measured in rapid succession, usually it will be measured every half hour.

Måling af solindstråling og beregning af DLI

Hvis der skal være økonomi og miljøbevisthed i vækstlys til planter skal det tænde og slukke automatisk. Det medfører en god lysmåling, og her begynder problemerne. Jeg ville lave en styring, der tændte plantelyset i drivhuset når solen står op og slukker det når lyset fra solen kommer over et vist niveau.

Der findes mange sensorer til at måle lys, og jeg har prøvet en del, de fleste kan kun bruges til at bestemme om der er lys eller mørke og f eks styre gadebelysningen.
Den korte historie er, at jeg endte med 2 stk solceller, 72 x 46 mm, Velleman 2V 200mA, købt hos Conrad for 77 kr. De blev forbundet i serie, så udgangen var 4V og 200mA.

Der er det specielle ved solceller, at de når maksimum spænding, Volt, ved meget lave lysstyrker, derefter stiger styrken, Ampere, og for at måle A skal det ske over en modstand, der måles i Ohm.
Ohms lov siger, at   Volt = Ampere x Ohm  og det giver en modstand på 20 Ohm. Solceller kender ikke ohms lov, så produktionen, altså hvor mange ampere, afhænger af modstanden. En modstand f eks på 300 ohm giver en meget følsom måling, for usikkerheder forstærkes tilsvarende. Nu bruges der en modstand på 18 ohm.

Målingen sker via en lille processor, Arduino, der digitaliserer målingen til en værdi mellem 0 og 1023, der måles med 2 minutters mellemrum og logges på SD-kort.
De digitaliserede målinger skal omregnes til Watt pr. kvadratmeter pr. sekund, og indtil for ca. et årstid siden kunne sådanne målinger findes på Danmarks Meteorologiske Institut, nu koster de penge, men svenskerne er ikke bange, men stiller timeværdier gratis til rådighed.

En omregning kræver skyfri himmel i Danmark og Sydsverige, og sådanne dage er sjældne i denne grå vinter. Den 15. februar 2020 ser rimelig ud, og vil blive brugt som et udgangspunkt, korrigeret for tidsforskellen.

Målinger på Røsnæs
På figuren herover ses målinger på Røsnæs, 15. februar 2020, digitaliserede målinger af strømstyrke fra 2 små solceller – uden tidsangivelse. Indtil middag ser målingerne fine ud, men om eftermiddagen ser det ud til at gå helt galt. Fra min fortid ved jeg imidlertid, at svingningerne skyldes skyer. Når en sky nærmer sig solen får vi lys både fra solen og som reflekteret fra skyen, derfor højere værdier. Når skyen skygger for solen er værdierne naturligvis lavere.

Målinger fra Lund
Timeværdier for global indstråling, Watt pr. kvadratmeter pr. sekund. Kilde: Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut.

De svenske målinger er pr. time, på Røsnæs måles der 30 gange i timen og der skal beregnes gennemsnit pr. time for at sammenligne.

Gennemsnitsværdier pr. time for den skyfri periode på Røsnæs.

Forholdet mellem målinger på Røsnæs og målinger i Lund, dvs at kl 7 om morgenen skal Røsnæsmålinger ganges med 0,66 for at få Watt pr. kvadratmeter pr. time.

Hvad kan det bruges til
Meningen var, at det skulle styre vækstlyset i drivhuset, så lyset følger solen, i stedet for at tænde med kontaktur til fast tid.
Omregningen til Watt pr. kvadratmeter pr. sekund er ikke det bedste, men en videre beregning til µmol fotoner pr. kvadratmeter pr. sekund giver et tal, der viser hvor meget planterne er i stand til at producere ved den indstråling.

Hvornår lyset skal tænde er let, målingerne er stabilt nul om natten så hvis målingen er over 5 skal lyset tænde – den 15. februar var det et kvarter efter første måling.
En rimelig værdi at slukke lyset på er når solens lys er større end 200 µmol, det svarer til ca. 90 Watt, og i klart solskin, som 15. februar, var det ca. en time efter solopgang.

Forbedringer
Solcellers effekt afhænger af belastningen, og jeg er ved at lave en elektronik, der for hver måling laver et antal målinger ved forskellig belastning. Det kræver et program med algoritmer, der beskytter processoren mod for høje værdier.

De svenske målinger er gennemsnit pr. time, men er kl 7 fra 6:30 til 7:30 eller bare timen 7, altså fra 7 til 8? – det vil jeg spørge om.

Omregningefaktoren er forskellig hen over dagen, og skal interpoleres, så der omregnes pr. minut. Omregningsfaktorer skal justeres hver gang der er en skyfri dag over Danmark og Skåne. (Tænk hvis DMI kom med)

Det ideelle vil være at måle lyset pr. sekund, men så drukner man i tal. Elektronik og processor kan sagtens gøre det, og meningen er at måle pr. sekund og beregne sum og gennemsnit pr. 10. minut, så lyset ikke tændes og slukkes uafbrudt på en gråvejrsdag.

Summen af µmol pr. dag kaldes DLI, Daily Light Integral og er et udtryk for hvor meget en plante lysmæssigt set kan producere den dag. Disse målinger er måske de første målinger og beregninger af DLI i Danmark. Hvis den 15. februar 2020 var fortsat som en skyfri dag på Røsnæs havde DLI været 17,8.

Copyright 2020 Bent Løschenkohl. Må citeres med link

De svenske målinger i Lund stammer fra Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut.

Kimskimmel, væltede kimplanter

Når et frø begynder at spire bevæger det sig ud i en verden, fyldt med fjender. For kimplanter er den største fare forskellige svampe af slægten Pythium.

Pythium
Svampe vokser som meget tynde tråde, kaldet hyfer, de er omkring 5 tusindedele millimeter tykke. Selv om nogle svampe kan vokse relativt hurtigt, går det alligevel langsomt. Pythium har andre muligheder. Den danner nogle meget tykvæggede  sporer, som kaldes Oogonier. Når de spirer dannes der zoosporer, små svampesporer uden cellevæg, som kan svømme omkring. De tiltrækkes af næringsstoffer, som siver ud af de spirende frø og kimplanter, og inficerer dem.

Dårlig spireevne hos frø kan skyldes angreb af kimskimmel under spiringen, og efter spiring kan mange kimplanter vælte på grund af angreb af Pythium. Hvis der er Oosporer i jorden/spagnum begynder de at spire allerede en halv time efter et frø er kommet i jorden.
Det lyder slemt, og årsagen til at frø bliver til planter er resten af mikrobiologien, der konkurrerer med Pythium om at udnytte de næringsstoffer, der naturligt siver ud fra spirende frø og kimplanter, men som gør det uden at skade planterne – det er biologisk bekæmpelse.

Hvad kan man gøre
Kodeordet er vand, de små zoosporer skal have vand for at svømme rundt og finde en kimplante. Problemet er, at frø også skal have vand for at kunne spire, så hvad gør man?

Renlighed er første ting, brug god, ny spagnum og nye potter. Spagnum’en skal være lidt mere tør, end man synes – det giver en langsom spiring, men mere sikker. Til gengæld kan spagnum’en ikke tåle at tørre mere, så det er nødvendigt at komme potterne i en plastpose og holde dem et sted, hvor der ikke er store temperatursvingninger, så der dannes dug i poserne.
Når kimplanterne kommer frem skal plastposerne tages af – derved tørrer overfladen af spagnum’en, men kimplanterne har allerede rødder på 3-5 cm, så de klarer sig. Spidsen af rødderne er ikke modtagelige, så der skal vandes ved at stille potten i en skål med vand, kun nogle få minutter.
Med lidt øvelse kan man lave en potte med kimplanter, hvor overfladen er næsten tør, og bunden har nok vand til at planterne kan gro.

Når de første blade dannes er det værste overstået og så skal der prikles…..

PS.: Der er andre svampe, der giver kimskimmel, men kuren er den samme.

 

Griffelråd, sorter calcium og vanding

Fra midt på sommeren og vækstsæsonen ud er der mange, der spørger om hvad de sorte ender på tomater er for noget. Og det er godt, for det viser, at der kommer nye tomatdyrkere til, men det er selvfølgelig ikke godt at de har problemet.

Skal der gøres noget ved griffelråd er det på høje tid, for det drejer sig om sorter, plantesække, kalkning og vanding.

Hvad er griffelråd
Når en tomat dannes i blomsten må den ikke mangle vand, og selv om en tomatplante er vandet kan der opstå vandmangel i de ”fjerne egne”. Det medfører, at safttransporten er for lav til at forsyne den nydannede tomat med næringsstoffer, og her er det især calcium, der er problemet, for det er en del af cellevæggene.
Så griffelråd er calciummangel i den helt unge tomat, forårsaget af vandmangel i tomaten.

Griffelråd ses først når tomaten er vokset godt til, og så er det længe for sent at gøre noget ved det. Man kan sagtens spise tomaterne, bare skær det sorte af.

Hvad skyldes griffelråd
Nogle tomatsorter får griffelråd, andre ikke. Gå ind på de store frøhandler, også udenlandske, og søg på griffelråd, og så er det med at prøve sig frem og finde sorter, der også passer i smag.

Næste punkt er calcium mangel i dyrkningssubstratet – spagnum, kompost eller jord. Køb en pose granuleret jordbrugskalk og kom en lille håndfuld ved hver plante og bland det i, men gør det nu, for kalk tager op til et årstid om at komme på plads – sådan rent kemisk.
Æggeskaller skal have et ord med på vejen, de består også af kalk, og der skrives meget om dem. De er meget langsomt nedbrydelige på grund af de proteinstoffer, der også er i skallen, og pH skal være under 6,8 for at de opløses. At de tilsyneladende hjælper skyldes, at skaden sker 2-3 uger før man ser den.
Regnvand indeholder ikke kalk, og det gør ikke noget, for kalken bør være i jorden. Grundvand indeholder en masse kalk, og vil man dyrke sorter med tendens til griffelråd, så er grundvand en ekstra sikring.

Vandingen skal være i orden, det er den i selvvandingskasser, men dyrkes der frit i jorden eller i kompost, så kan det se fint ud, men prøv at grave lidt, jeg bliver selv forbavset ved at se, at kun de øverste 10 cm er fugtige. Det går godt, men når det kniber, så går det meget hurtigt galt.
Vandmangel i de ”fjerne egne” af tomatplanten er typisk i varmt vejr, hvor vandet er fordampet før det når så langt. Men en dag med regn kan være lige så skadelig, for planten trækker ikke nok vand op til at forsyne sig med næring.

Som regel er det kun enkelte tomater i en klase, der har griffelråd, og det viser, at det ikke er calcium mangel som sådan, for det er ikke noget, der kommer og går. Vil man vide mere om årsagerne så skriv ned hvornår de enkelte blomster er sprunget ud og hvordan vejret var og hvilke tomater, der fik griffelråd. Det kan blive et stort arbejde, men vores drivhuse er forskellige, så det kan vise vejen frem i dit drivhus.

, nogle sorter får griffelråd, man kan forebygge ved at blande lidt jordbrugskalk i jorden/komposten, men det skal helst ske et par måneder før plantning. Vanding med grundvand er en ekstra sikring, men find nogle sorter, der ikke har problemet.