Der blev plantet tomater i minidrivhus den 11. august 2020

At opvarme et helt drivhus er urealistisk, mit drivhus på 14 kvadratmeter vil kræve lige så meget energi for at holde 20 grader, som et velisoleret hus!

Løsningen er et minidrivhus, mit et lavet på et bed, 160 x 60 cm, og 80 cm højt. Mod syd er der glas, og eller bare afdækningsplast.
Varme er et problem, der skal mellem 100 og 150 Watt til at holde 6-8 grader højere temperatur i sådan et minidrivhus. Der findes ikke noget egnet, og en varmeblæser går ikke i våde omgivelser. Løsningen er en Tubular Frostbuster Biogreen (Ja, hvad man dog kan kalde det), den findes i 2 udgaver, 80 og 135 Watt og jeg købte en 135 Watt hos Planta for 469 kr. Jeg tror, at det er en olieradiator. Der er også en termostat til at styre temperaturen, den er nu noget dyr og kan findes billigere andre steder.
Og jeg har ingen relationer til Planta.

Minidrivhuset styres af en Arduino mikroprocessor, temperaturen måles i luften og i 10 cm dybde, desuden måles temperaturen 7 andre steder i drivhuset, der måles med 0,06 grad nøjagtighed.

Her er den grønne radiator med det umulige navn, ca. 50 små tomatplanter og 2 lamper fra Ikea.

Temperatur i minidrivhuset fra 12. marts 11:15 til 13. marts 9:45. Der var spredt sol den 12. og temperaturerne går lidt op og ned. Ved 18-tiden tændte varmen ved 12 grader, og temperaturen varierer ca. en grad, fordi varmen tænder og slukker. Midt på natten er der en periode, hvor varmen er tændt hele tiden.
Jordtemperaturen var oppe på 17 grader sidst på dagen, og det kan tomatrødder godt lide.
Om natten er temperaturen i drivhuset 1-1,5 grader højere end udenfor, og sådan er det i et drivhus – undtagen hvis det er klar himmel, så er temperaturen lavere end udenfor.

Programmet måler også energiforbruget og det bliver spændende at se hvor meget der bruges.

Måling af solindstråling og beregning af DLI

Hvis der skal være økonomi og miljøbevisthed i vækstlys til planter skal det tænde og slukke automatisk. Det medfører en god lysmåling, og her begynder problemerne. Jeg ville lave en styring, der tændte plantelyset i drivhuset når solen står op og slukker det når lyset fra solen kommer over et vist niveau.

Der findes mange sensorer til at måle lys, og jeg har prøvet en del, de fleste kan kun bruges til at bestemme om der er lys eller mørke og f eks styre gadebelysningen.
Den korte historie er, at jeg endte med 2 stk solceller, 72 x 46 mm, Velleman 2V 200mA, købt hos Conrad for 77 kr. De blev forbundet i serie, så udgangen var 4V og 200mA.

Der er det specielle ved solceller, at de når maksimum spænding, Volt, ved meget lave lysstyrker, derefter stiger styrken, Ampere, og for at måle A skal det ske over en modstand, der måles i Ohm.
Ohms lov siger, at   Volt = Ampere x Ohm  og det giver en modstand på 20 Ohm. Solceller kender ikke ohms lov, så produktionen, altså hvor mange ampere, afhænger af modstanden. En modstand f eks på 300 ohm giver en meget følsom måling, for usikkerheder forstærkes tilsvarende. Nu bruges der en modstand på 18 ohm.

Målingen sker via en lille processor, Arduino, der digitaliserer målingen til en værdi mellem 0 og 1023, der måles med 2 minutters mellemrum og logges på SD-kort.
De digitaliserede målinger skal omregnes til Watt pr. kvadratmeter pr. sekund, og indtil for ca. et årstid siden kunne sådanne målinger findes på Danmarks Meteorologiske Institut, nu koster de penge, men svenskerne er ikke bange, men stiller timeværdier gratis til rådighed.

En omregning kræver skyfri himmel i Danmark og Sydsverige, og sådanne dage er sjældne i denne grå vinter. Den 15. februar 2020 ser rimelig ud, og vil blive brugt som et udgangspunkt, korrigeret for tidsforskellen.

Målinger på Røsnæs
På figuren herover ses målinger på Røsnæs, 15. februar 2020, digitaliserede målinger af strømstyrke fra 2 små solceller – uden tidsangivelse. Indtil middag ser målingerne fine ud, men om eftermiddagen ser det ud til at gå helt galt. Fra min fortid ved jeg imidlertid, at svingningerne skyldes skyer. Når en sky nærmer sig solen får vi lys både fra solen og som reflekteret fra skyen, derfor højere værdier. Når skyen skygger for solen er værdierne naturligvis lavere.

Målinger fra Lund
Timeværdier for global indstråling, Watt pr. kvadratmeter pr. sekund. Kilde: Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut.

De svenske målinger er pr. time, på Røsnæs måles der 30 gange i timen og der skal beregnes gennemsnit pr. time for at sammenligne.

Gennemsnitsværdier pr. time for den skyfri periode på Røsnæs.

Forholdet mellem målinger på Røsnæs og målinger i Lund, dvs at kl 7 om morgenen skal Røsnæsmålinger ganges med 0,66 for at få Watt pr. kvadratmeter pr. time.

Hvad kan det bruges til
Meningen var, at det skulle styre vækstlyset i drivhuset, så lyset følger solen, i stedet for at tænde med kontaktur til fast tid.
Omregningen til Watt pr. kvadratmeter pr. sekund er ikke det bedste, men en videre beregning til µmol fotoner pr. kvadratmeter pr. sekund giver et tal, der viser hvor meget planterne er i stand til at producere ved den indstråling.

Hvornår lyset skal tænde er let, målingerne er stabilt nul om natten så hvis målingen er over 5 skal lyset tænde – den 15. februar var det et kvarter efter første måling.
En rimelig værdi at slukke lyset på er når solens lys er større end 200 µmol, det svarer til ca. 90 Watt, og i klart solskin, som 15. februar, var det ca. en time efter solopgang.

Forbedringer
Solcellers effekt afhænger af belastningen, og jeg er ved at lave en elektronik, der for hver måling laver et antal målinger ved forskellig belastning. Det kræver et program med algoritmer, der beskytter processoren mod for høje værdier.

De svenske målinger er gennemsnit pr. time, men er kl 7 fra 6:30 til 7:30 eller bare timen 7, altså fra 7 til 8? – det vil jeg spørge om.

Omregningefaktoren er forskellig hen over dagen, og skal interpoleres, så der omregnes pr. minut. Omregningsfaktorer skal justeres hver gang der er en skyfri dag over Danmark og Skåne. (Tænk hvis DMI kom med)

Det ideelle vil være at måle lyset pr. sekund, men så drukner man i tal. Elektronik og processor kan sagtens gøre det, og meningen er at måle pr. sekund og beregne sum og gennemsnit pr. 10. minut, så lyset ikke tændes og slukkes uafbrudt på en gråvejrsdag.

Summen af µmol pr. dag kaldes DLI, Daily Light Integral og er et udtryk for hvor meget en plante lysmæssigt set kan producere den dag. Disse målinger er måske de første målinger og beregninger af DLI i Danmark. Hvis den 15. februar 2020 var fortsat som en skyfri dag på Røsnæs havde DLI været 17,8.

Copyright 2020 Bent Løschenkohl. Må citeres med link

De svenske målinger i Lund stammer fra Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut.

Kimskimmel, væltede kimplanter

Når et frø begynder at spire bevæger det sig ud i en verden, fyldt med fjender. For kimplanter er den største fare forskellige svampe af slægten Pythium.

Pythium
Svampe vokser som meget tynde tråde, kaldet hyfer, de er omkring 5 tusindedele millimeter tykke. Selv om nogle svampe kan vokse relativt hurtigt, går det alligevel langsomt. Pythium har andre muligheder. Den danner nogle meget tykvæggede  sporer, som kaldes Oogonier. Når de spirer dannes der zoosporer, små svampesporer uden cellevæg, som kan svømme omkring. De tiltrækkes af næringsstoffer, som siver ud af de spirende frø og kimplanter, og inficerer dem.

Dårlig spireevne hos frø kan skyldes angreb af kimskimmel under spiringen, og efter spiring kan mange kimplanter vælte på grund af angreb af Pythium. Hvis der er Oosporer i jorden/spagnum begynder de at spire allerede en halv time efter et frø er kommet i jorden.
Det lyder slemt, og årsagen til at frø bliver til planter er resten af mikrobiologien, der konkurrerer med Pythium om at udnytte de næringsstoffer, der naturligt siver ud fra spirende frø og kimplanter, men som gør det uden at skade planterne – det er biologisk bekæmpelse.

Hvad kan man gøre
Kodeordet er vand, de små zoosporer skal have vand for at svømme rundt og finde en kimplante. Problemet er, at frø også skal have vand for at kunne spire, så hvad gør man?

Renlighed er første ting, brug god, ny spagnum og nye potter. Spagnum’en skal være lidt mere tør, end man synes – det giver en langsom spiring, men mere sikker. Til gengæld kan spagnum’en ikke tåle at tørre mere, så det er nødvendigt at komme potterne i en plastpose og holde dem et sted, hvor der ikke er store temperatursvingninger, så der dannes dug i poserne.
Når kimplanterne kommer frem skal plastposerne tages af – derved tørrer overfladen af spagnum’en, men kimplanterne har allerede rødder på 3-5 cm, så de klarer sig. Spidsen af rødderne er ikke modtagelige, så der skal vandes ved at stille potten i en skål med vand, kun nogle få minutter.
Med lidt øvelse kan man lave en potte med kimplanter, hvor overfladen er næsten tør, og bunden har nok vand til at planterne kan gro.

Når de første blade dannes er det værste overstået og så skal der prikles…..

PS.: Der er andre svampe, der giver kimskimmel, men kuren er den samme.

 

Griffelråd, sorter calcium og vanding

Fra midt på sommeren og vækstsæsonen ud er der mange, der spørger om hvad de sorte ender på tomater er for noget. Og det er godt, for det viser, at der kommer nye tomatdyrkere til, men det er selvfølgelig ikke godt at de har problemet.

Skal der gøres noget ved griffelråd er det på høje tid, for det drejer sig om sorter, plantesække, kalkning og vanding.

Hvad er griffelråd
Når en tomat dannes i blomsten må den ikke mangle vand, og selv om en tomatplante er vandet kan der opstå vandmangel i de ”fjerne egne”. Det medfører, at safttransporten er for lav til at forsyne den nydannede tomat med næringsstoffer, og her er det især calcium, der er problemet, for det er en del af cellevæggene.
Så griffelråd er calciummangel i den helt unge tomat, forårsaget af vandmangel i tomaten.

Griffelråd ses først når tomaten er vokset godt til, og så er det længe for sent at gøre noget ved det. Man kan sagtens spise tomaterne, bare skær det sorte af.

Hvad skyldes griffelråd
Nogle tomatsorter får griffelråd, andre ikke. Gå ind på de store frøhandler, også udenlandske, og søg på griffelråd, og så er det med at prøve sig frem og finde sorter, der også passer i smag.

Næste punkt er calcium mangel i dyrkningssubstratet – spagnum, kompost eller jord. Køb en pose granuleret jordbrugskalk og kom en lille håndfuld ved hver plante og bland det i, men gør det nu, for kalk tager op til et årstid om at komme på plads – sådan rent kemisk.
Æggeskaller skal have et ord med på vejen, de består også af kalk, og der skrives meget om dem. De er meget langsomt nedbrydelige på grund af de proteinstoffer, der også er i skallen, og pH skal være under 6,8 for at de opløses. At de tilsyneladende hjælper skyldes, at skaden sker 2-3 uger før man ser den.
Regnvand indeholder ikke kalk, og det gør ikke noget, for kalken bør være i jorden. Grundvand indeholder en masse kalk, og vil man dyrke sorter med tendens til griffelråd, så er grundvand en ekstra sikring.

Vandingen skal være i orden, det er den i selvvandingskasser, men dyrkes der frit i jorden eller i kompost, så kan det se fint ud, men prøv at grave lidt, jeg bliver selv forbavset ved at se, at kun de øverste 10 cm er fugtige. Det går godt, men når det kniber, så går det meget hurtigt galt.
Vandmangel i de ”fjerne egne” af tomatplanten er typisk i varmt vejr, hvor vandet er fordampet før det når så langt. Men en dag med regn kan være lige så skadelig, for planten trækker ikke nok vand op til at forsyne sig med næring.

Som regel er det kun enkelte tomater i en klase, der har griffelråd, og det viser, at det ikke er calcium mangel som sådan, for det er ikke noget, der kommer og går. Vil man vide mere om årsagerne så skriv ned hvornår de enkelte blomster er sprunget ud og hvordan vejret var og hvilke tomater, der fik griffelråd. Det kan blive et stort arbejde, men vores drivhuse er forskellige, så det kan vise vejen frem i dit drivhus.

, nogle sorter får griffelråd, man kan forebygge ved at blande lidt jordbrugskalk i jorden/komposten, men det skal helst ske et par måneder før plantning. Vanding med grundvand er en ekstra sikring, men find nogle sorter, der ikke har problemet.

 

Hvad giver smag i tomater

Smag kan ikke diskuteres, men når det gælder tomater kan det nu nok lade sig gøre. Hvilke tomater smager bedst? Der er altid nogle, der berømmer en sort, og andre der siger, at netop den tomat smager ikke af noget. Efterhånden får man en følelse af, at samme slags tomater smager forskelligt alt efter hvem, der dyrker dem.
Jeg har prøvet at grave lidt i det.

Hvad er tomatsmag
En tomat indeholder mange slags syrer, sukker og duftstoffer. Syre og sukker er let at analysere, og det bruges derfor til at beskrive smagen og undgå, at vi er forskellige.

Sorter
Der findes mange typer tomater med forskellige former og farver, de kan inddeles i 2 hovedgrupper: Heirloom, der er de gamle, frøstabile sorter og F1-hybrider, der som navnet siger, er forædlede.

Heirloom tomater er generelt bløde og frigiver hurtigt alle smagsstoffer når de spises – derfor giver de en stærkere oplevelse. Men en heirloom sort kan være forskellig alt efter hvor den kommer fra. Tomater er selvbestøvende, men især humlebier trækker på dem, og kan bestøve nyudsprungne blomster med pollen fra andre tomatsorter, billeder på nettet viser forskelle inden for samme heirloom sort.

F1-hybrider er primært forædlet så de kan tåle transport, de er faste og frigiver derfor smagen mere langsomt. Mange taler nedsættende om F1-hybrider, men dyrkningsmåden betyder meget, og en sort som Sungold viser, at ikke alle F1-hybrider er smagsløse – den er til gengæld så tynd i skallen, at mange revner allerede på planten, og derfor kan den ikke købes i forretninger.

Mange tager frø med hjem fra en ferie sydpå, eller dyrker en velsmagende tomat fra en forretning. Det er sorter, der her et større behov for sol og temperatur, end de får i Danmark, og det er ofte en skuffelse.

Dyrkningsforhold
Saftevand og tomater har det til fælles, at jo mere vand, jo mindre smag. Efter 2 år med selvvandingskasser begyndte jeg at dyrke i min egen kompost, og pludselig smagte tomaterne af noget.
Planter har let til vandet i selvvandingskasser, frit udplantet i jord er det modsatte, og spagnum og kompost ligger derimellem.

Gødning er meget vigtig, i dyrkningsforsøg er der altid et større indhold af syrer og sukker i tomater gødet med kunstgødning fremfor økologisk dyrkede.
Skal man så droppe økologisk dyrkning? Nej da, men man skal lige stoppe op og overveje hvad man gør. Hvis kompost ikke er ordentligt omsat spiser den sin egen gødning.  Måske skal der bruges en anden kompost eller mere af det? Man kan holde bælgplanter i en kompost for sig og man kan dyrke for at få en god kompost – hestebønner kan anbefales.

Solen driver det hele, og et kalket drivhus beskytter planterne i stærk sol, men i gråvejr mangler de sol og kan ikke danne sukker. Gardiner i drivhuset løser problemet, men det er nok de færreste, der har det.
Det er bladene, der danner sukkeret, og det er lidt af en balancegang, for tomaterne skal også have sol for at få farve. For mange blade hæmmer luftskiftet og giver gråskimmel, men generelt skal blade under den nederste klase med frugter fjernes.

Til slut
er kun at sige, at vi alle har vores favoritter, og hvert år lige skal prøve et par nye, og på den måde finder vi de sorter, der passer den enkeltes smag og måde at dyrke på.

 

Beskæring af tomater

Der er 2 typer af tomater: determinate og indeterminate.

Determinate, busktomater, skal ikke knibes for sideskud, planterne bliver ret lave og tomaterne modner næsten på en gang – de er beregnet til dyrkning på mark og høst med maskiner.

Indeterminate vokser og danner sideskud og tomatklaser hele tiden. Hvis sideskuddene ikke fjernes kommer planterne til at fylde rigtig meget. Men, det er ikke nødvendigt at fjerne alle sideskud, for sideskud stjæler ikke næring fra planten, men giver nye tomater.

Der findes også 2 typer af hobbyavlere: dem, der bare skal have tomater, og dem, der eksperimenterer med mange sorter. De har faktisk brug for hver sit plante- og beskæringssystem.

På figuren er der 2 selvvandingskasser, eller bede eller en meter, hvis der er plantet frit ud i jorden. Til venstre fjernes alle sideskud, så der er plads til 3 planter. Til højre er der kun plantet en plante, men de 2 nederste sideskud føres op og fylder den plads, som 2 ekstra planter skulle bruge.

Til den venstre kasse laver man selv sine planter, den højre køber færdige planter, og man kan altså klare sig med 1/3 planter. Køber man planter skal de være i blomst og fra et sted, hvor de bliver passet med vand.

Om man laver 1 hovedstængel eller 3 skal alle efterfølgende sideskud fjernes, og som gammel gartner stikker jeg dem i jorden så de slår rod. De bliver plantet ud på friland, og går det godt giver det tomater, og går det ikke, har det ikke kostet noget.

Omkring august bliver tomatplanterne i drivhuset lidt trætte, prøv at skifte dem ud med dem på friland, det giver et ekstra hold tomater om efteråret.

Lysmåling og automatisk vanding

Automatisk vanding kan gøres på flere måder, det mest nærliggende er at måle jordens fugtighed. Det kan gøres på flere måder, men ingen af dem er gode – de bruges derfor ikke i praksis på gartnerier.
Planters vandforbrug hænger nøje sammen med solens indstråling, så hvorfor ikke bare måle styrken i solskinnet? Det gør man i forvejen på gartnerier, men der er mange andre faktorer, så heller ikke solen bruges til automatisering af vanding.

I hobbydrivhuse er forholdene lidt mere enkle, men måling af solens indstråling ligger på den forkerte side af 6.000 kr. Små solceller koster derimod ikke meget.

Hen over vinteren har jeg puslet med måling af solen via små solceller, og det nærmer sig noget brugeligt. Solceller giver en vis spænding (volt) næsten uanset hvor stærk solen skinner. Strømstyrken (ampere) øges med solen styrke, men aftager så, og det hele afhænger af, hvor stor belastning (ohm) der lægges på solcellerne.
Mine små solceller måles via en mikroprocessor, Arduino, og giver et tal mellem 0 og 1023 – det omsættes så til solindstråling, Watt pr. kvadratmeter via målinger fra Sveriges Meteorologiske Institut, de danske målinger koster penge.

Her i foråret skal målingerne styre tilskudslys i drivhuset, senere skal de styre den automatiske vanding.

En anden metode er temperaturen, den har jeg tidligere brugt med held, og jeg er i gang med at udvikle algoritmer til vanding efter temperatur – ikke i drivhus med til bonsai. Efter planen ender det med 3 uafhængige vandingssektioner og en temperaturstyring i kolde vintre, og det hele skal gerne styres trådløst, så der er store udfordringer.

Når der er lidt praktiske erfaringer kommer jeg tilbage med enkeltheder.

Skinner solen nok til plantevækst en måned efter vintersolhverv?

3 uger inde i januar kan man mærke, at dagene begynder at blive længere, men er der lys nok til plantevækst? Den korte forklaring er, at selv på en gråvejrsdag kan planter overleve uden at bruge af deres opsparede energi, og på en solskinsdag gror de ca. 20% af hvad de gør på en sommerdag.

 

Solens udstråling består af ultraviolet lys, synligt lys og en masse infrarød varmestråling. Måler man energien sker det som global stråling i Watt pr. kvadratmeter.

Planter udnytter kun en del af solens lys, hovedsagelig de blå og røde farver – den del af lyset kaldes PAR, Photosynthetic Active Radiation og måles i µmol fotoner pr. kvadratmeter pr. sekund, normalt skrives kun µmol.

Det er forholdsvis let at måle den globale stråling og herfra kan der omregnes til PAR. En direkte måling af PAR kræver avancerede sensorer, der er dyre, samt at man ved, hvad man gør.

Indtil Danmarks Meteorologiske Institut lavede hjemmesiden om, kunne globalstrålingen findes på nogle målestationer, nu kan man kun se hvor mange timer solen skinner, og det kan ikke bruges til noget. Globalstrålingen koster penge…..

Men Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut lægger timeværdier af globalstråling frit tilgængeligt, endda som Excelfiler. Man skal blot oplyse, at data kommer fra SMHI og om der er lavet beregninger.

De følgende data stammer fra SMHI målestation i Lund og globalstråling er omregnet til µmol. Den 17. januar 2020 var i Lund en dejlig dag med klart solskin hele dagen, næste dag, den 18. var til gengæld overskyet og med meget lav indstråling.
De svenske målinger er timemålinger af Watt pr kvadratmeter, jeg omregner dem til µmol pr kvadratmeter pr sekund og summerer for at få DLI, Daily Light Integral, summen af fotosyntetisk lys på en dag.

Den 17. januar var DLI 6,32 og den 18. 1,35 – og hvad betyder så det? Planter skal have en vis mængde lys for at overleve, og et DLI på 1,35 er minimum for de fleste planter. Et DLI på 6,32 svarer til ca. 20% fotosyntese i forhold til en sommerdag.
Regner man lidt videre, til en gennemsnitlig lysstyrke, så var den 397 µmol den 17. og 94 µmol den 18. – det svarer ca. til henholdsvis en LED på 10 Watt og det dobbelte af hvad man giver med en stærk LED.

Så selv om vi kun lige har overstået halvdelen af vinteren, så så er der lys nok på en gråvejrsdag til at vedligeholde planter, og på en solskinsdag gror de, og behøver ikke tilskudslys.

 

Nu er det tid at plante jordbær ind i drivhuset

Friske jordbær i begyndelsen af maj, kunne det friste? Har du jordbærplanter i haven er det tid at plante nogle ind i drivhuset, og har du ingen drivhus skal de bare under plast til foråret.

Jeg har tidligere drevet jordbær i altankasser, hængt op i stativet til tomater. I år prøvede jeg så at plante den langs kanten af bedene, men de kom senere og gav ikke så meget, nok fordi jorden ikke var varm. Så nu er det altankaserne igen.

Køb en færdig altankasse eller slå en sammen af brædder – pas på, den bliver meget tung. Den behøver selvfølgelig ikke at hænge, bare solen kan varme kassen og rødderne, det er en del af resultatet.

2-års planter er bedst, men det kommer sig nu ikke så nøje. De skal helst ikke have gødning, så bliver der bare en masse blade og ingen bær. Nogle af planterne blomstrer her i efteråret og sætter bær, men de når ikke at modne.

Jordbær bruger meget vand, og de nyplantede skal vandes hver-hveranden dag, indtil de har fat. Til foråret skal de have meget vand, men det vender vi tilbage til.

Frø fra Spirekassen

Lørdag morgen, solskin, hjemmebagt brød og en konvolut fra Spirekassen, der så spændende ud og også lød spændende, for der var frø, der raslede rundt inden i.

Emballagen er pæn, jeg har nærstuderet den smukke skrift og er kommet frem til, at etiketterne er håndskrevet!

Sidste år var jeg nødt til at købe 2 agurkeplanter, i Bilka, og det viste sig at være skoleagurker, så fik vi prøvet det. Det var nu ikke så dårligt, så her er der frø til skoleagurk, “Ponny” F1, men det varer lige et par dage, før de skal i jorden.

Vores favorit tomat er “Sungold”, de står som små kimplanter, men man skal jo prøve noget andet, så her er 2 dværgtomater, “Ola Polka” og “Vilma”, der er krukker til overs, så de kommer nok på terrassen.

Smælderlarver er et stort problem i vores have, kartofler skal høstes meget tidligt for ikke at blive ødelagt. Rødbeder går de ikke i, og sidste år havde vi de almindelige, runde rødbeder, men jeg har været på jagt efter frø til cylinderformede, og det er ikke let at finde, men her er sorten “Polglob” F1. Jeg laver en dyb rille og sår dem i bunden, når de vokser dækker jeg rillen til.

“Tatsoi” er en kuldetålende kålsalat, ny for mig og selv om det egentlig er en efterårs- og vinterafgrøde så kommer der nu et par frø i drivhuset med det samme.

Det er første år, jeg ikke har tidlige stangbønner i drivhuset, de er skiftet ud med overvintrende sukkerærter. Her er frø af en fransk stangbønne “Gazella”, og den skal da lige have lov til at vise hvad den kan i drivhuset, men ellers er det på friland i de selvvandingskasser, jeg ikke bruger mere.

Og så er der lathyrus i flere sorter og farver, det er en dejlig blomst til buketter, og jeg vil tyvstarte med nogle i drivhuset.

Det var så frø fra Spirekassen, vi er midt i februar, men udenfor ligner det forår, og mon ikke der bliver sået en lille smule idag, det koster trods alt ikke meget at prøve. De foregående år har vi haft frostperioder i marts, men hvis vi er heldige bliver det en lang vækstsæson i år – vi glæder os.