Beskæring af tomater

Der er 2 typer af tomater: determinate og indeterminate.

Determinate, busktomater, skal ikke knibes for sideskud, planterne bliver ret lave og tomaterne modner næsten på en gang – de er beregnet til dyrkning på mark og høst med maskiner.

Indeterminate vokser og danner sideskud og tomatklaser hele tiden. Hvis sideskuddene ikke fjernes kommer planterne til at fylde rigtig meget. Men, det er ikke nødvendigt at fjerne alle sideskud, for sideskud stjæler ikke næring fra planten, men giver nye tomater.

Der findes også 2 typer af hobbyavlere: dem, der bare skal have tomater, og dem, der eksperimenterer med mange sorter. De har faktisk brug for hver sit plante- og beskæringssystem.

På figuren er der 2 selvvandingskasser, eller bede eller en meter, hvis der er plantet frit ud i jorden. Til venstre fjernes alle sideskud, så der er plads til 3 planter. Til højre er der kun plantet en plante, men de 2 nederste sideskud føres op og fylder den plads, som 2 ekstra planter skulle bruge.

Til den venstre kasse laver man selv sine planter, den højre køber færdige planter, og man kan altså klare sig med 1/3 planter. Køber man planter skal de være i blomst og fra et sted, hvor de bliver passet med vand.

Om man laver 1 hovedstængel eller 3 skal alle efterfølgende sideskud fjernes, og som gammel gartner stikker jeg dem i jorden så de slår rod. De bliver plantet ud på friland, og går det godt giver det tomater, og går det ikke, har det ikke kostet noget.

Omkring august bliver tomatplanterne i drivhuset lidt trætte, prøv at skifte dem ud med dem på friland, det giver et ekstra hold tomater om efteråret.

Udgivet i drivhus, Dyrkning og tagget , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *