Sukkerærter og jordbær blomstrer i drivhuset

Selv om det er koldt, så skinner solen næsten hver dag, og det sætter gang i planterne, så de overlever den kolde nat. Jeg har i flere år dyrket tidlige stangbønner i drivhuset, men de giver ikke bønner før lidt ind i juni, og så fylder de så meget, at der ikke er plads til tomater.

Nu har jeg prøvet med sukkerærter, sået i oktober og groet meget langsomt gennem vinteren. Ærter klarer sig i lave temperaturer, og der skulle ikke meget sol til før de gik igang.

Nu er de næsten 2 meter høje, der er mange blomster og de første ærtebælge er klar til at spise.

Ærterne står i midten af et bed, langs kanten er der jordbær. De var meget små gennem vinteren, men de sidste 2 uger er der sket meget, og nu blomstrer de. Der er ingen bier, men myrerne klarer bestøvningen.

Jordbærblomster er nu meget søde…

I højre side af bedet står der nogle små ærteplanter, de er sået i begyndelsen af marts, men når vist ikke at blive til noget, så tidlige ærter skal altså sås i efteråret.

Økologisk frø

Frø er starten på årets dyrkning af grønsager på friland og i drivhus, de senere år er priserne steget, så man kan godt blive lidt bleg om næsen når ønskesedlen bestilles. Men det kan ikke betale sig at spare, kvaliteten skal være i orden.

Der bruges mange sprøjtemidler i frøproduktion for at undgå svampesygdomme, der kan spredes med frøet. Bakteriesygdomme kan der ikke sprøjtes imod, men frøet kan kontrolleres inden det sælges. Spireprocenten skal være i orden, og frøet skal være den sort, det udgiver sig for at være – alt det koster, men er med til at sikre en god kvalitet.

Søger man på nettet efter økologisk frø, er der flere, der tilbyder økologisk frø af egen avl, især gamle sorter. Jeg er ikke inde i reglerne, men mener umiddelbart, at sælger man noget som økologisk skal det være kontrolleret. Der er forskel på om man sælger, eller bytter.

Hvis frøet er kontrolleret økologisk er det nærliggende at angive det, ellers skal man være på vagt. Ved kontrolleret økologisk frø kan følgende opgives, kopieret fra en økologisk netbutik:

EU-regler & Standartfrø ID: NLL2T0999S00F. 0,2 gram frø i posen.

Statskontrolleret Økologisk Aut.nr: 1106032

Dyrker du gamle tomatsorter

Der findes over 700 sorter af tomater, så man kan altid finde en, der passer. Mange af de gamle sorter er populære, men der er en grund til, at de er gamle sorter. Nye sorter er bedre i smag, og lettere at dyrke, men de gamle sorter kan være spændende, og man kan selv tage frø af dem.

Det med at tage frø er problemet. Tomater er selvbestøvende, men det betyder ikke, at de ikke bestøves af andre tomater, og derved ændrer sorterne genetik og egenskaber.

Frøfirmaer dyrker tomater til frøproduktion i områder i USA, hvor der ikke er mange bier. Tomaterne dyrkes på friland og i store beplantninger, med bælter af squash omkring, for at holde evt. bier fra tomaterne. Der høstes kun tomater til frø fra midten af tomatplantningen og der må ikke være andre tomater i nærheden.

Mon ikke vi alle har mere end en sort tomater i drivhuset, og nogle, der samler på sorter, har rigtig mange. Efterhånden vil sådan en samling være sammenkrydset, selv om man måske ikke kan se det. Bier, især humlebier, er meget aktive i mit drivhus, det gør ikke noget, for jeg avler ikke frø.

Skal man lade være med at dyrke gamle sorter?

Har man tabt sit hjerte til gamle sorter, så følger der lidt arbejde med. Først skal man finde ud af, om det, man dyrker, svarer til sorten. Google efter billeder og beskrivelser af sorterne. Køb eventuelt frø et sted, hvor sorterne er ægte. Avler man selv frø skal der bindes et fintmasket net omkring en klase, før blomsterne springer ud. Husk at ryste klasen hver dag, så blomsterne selvbestøver. Når der er små tomater på halvdelen af klasen kan nettet tages af, og resten af blomsterne klippes af. På den måde kan man holde en sort ren.

Genetikken er ikke det eneste problem, vi har forskellige drivhuse og dyrker forskelligt, og selv om vi startede med samme sort vil der over årene ske en udvælgelse af plantetyper, der er tilpasset det enkelte drivhus.

De gamle sorter har hver især gode egenskaber, og de bliver bevaret hos de store frøfirmaer. I moderne sorter er de gode egenskaber samlet, og nye sorter tilpasses især sygdomsproblemer, men også sådan noget som griffelråd, de sorte ender i tomaterne, har man forædlet sig fra.

Så hvis du synes, at det er spændende at dyrke de gamle sorter, så gør det, men vær opmærksom på, at de krydser, og tilpasser sig dit drivhus, og det kan være både positivt og negativt.

Tidlige kartofler i jord med jordvarme

Jeg har altid drevet tidlige kartofler i drivhuset, men der er det problem, at når solen for alvor tager fat i april, så bliver det varmt i drivhuset, og det giver mere top end knolde.
Så i år prøver jeg noget nyt, kartofler i jord med jordvarme. Det lyder lidt forkert, men rolig, der er tale om solvarme fra drivhuset.

Uden for drivhuset gravede jeg i efteråret 2 render og lagde korrugeret omrør ned, det er et riflet plastrør ca. 2,5 cm indvendig. Nu blev renderne gravet fri igen og der blev lagt kartofler.

Kartoflerne er forspiret i lys og har givet fin, kompakte spirer

Omrøret ligger i en sløjfe, og kartoflerne er lagt lige over. Ca. 5 cm over kartoflerne ligger en temperaturføler, DS18B20, der går ind til en Arduino med datalogger.

Her er lidt af rækken, med temperaturføler.

 

Til sidst blev de 2 rækker dækket med plastik.

 

Styring

Lige nu måles der temperaturer 9 steder i og udenfor drivhuset samt solindstråling. Det styres af en Arduino med datalogger, der er programmeret til at logge hvert 10. minut – samtidig styres en blæser til kartoflerne, hvis temperaturen i drivhuset er højere end i jorden udenfor, og der styres varme til tomater i kuvøse, hvis temperaturen er under 10 grader og lys til tomaterne, hvis det er overskyet, men lyset slukkes hvis solen skinner eller det er mørkt.

Hvor tæt skal frøbomber lægges

Der er flere, der spørger om hvor tæt frøbomber skal lægges, svaret er 10-15 cm, men hvad kommer der ud af det?

Mine frøbomber blev sået/lagt i efteråret og har groet ganske langsomt vinteren over, nu er der kommet gang i planterne.

Billedet er fra et af mine dyrkningsbede, den hvide slange er drypvanding, der er bundet op om vinteren. Nederst i billedet er rækkesået kørvel og øverst ligger 5 frøbomber, 3 med kørvel og 2 med salat. Kørvelen er lige stor i rækkerne og bomberne, så det hæmmer altså ikke at putte frø i bomber. Salatbomberne kom i efteråret med de grønne salater, nu er der ved at spire en rødlig salat frem, så frøet tager altså ikke skade af at ligge i bomberne hele vinteren.

Og hvad er så disse frøbomber? Man kan kalde det grovpilleret frø og du kan læse mere og finde dem i Spirekassen.

Frø fra Spirekassen

Lørdag morgen, solskin, hjemmebagt brød og en konvolut fra Spirekassen, der så spændende ud og også lød spændende, for der var frø, der raslede rundt inden i.

Emballagen er pæn, jeg har nærstuderet den smukke skrift og er kommet frem til, at etiketterne er håndskrevet!

Sidste år var jeg nødt til at købe 2 agurkeplanter, i Bilka, og det viste sig at være skoleagurker, så fik vi prøvet det. Det var nu ikke så dårligt, så her er der frø til skoleagurk, “Ponny” F1, men det varer lige et par dage, før de skal i jorden.

Vores favorit tomat er “Sungold”, de står som små kimplanter, men man skal jo prøve noget andet, så her er 2 dværgtomater, “Ola Polka” og “Vilma”, der er krukker til overs, så de kommer nok på terrassen.

Smælderlarver er et stort problem i vores have, kartofler skal høstes meget tidligt for ikke at blive ødelagt. Rødbeder går de ikke i, og sidste år havde vi de almindelige, runde rødbeder, men jeg har været på jagt efter frø til cylinderformede, og det er ikke let at finde, men her er sorten “Polglob” F1. Jeg laver en dyb rille og sår dem i bunden, når de vokser dækker jeg rillen til.

“Tatsoi” er en kuldetålende kålsalat, ny for mig og selv om det egentlig er en efterårs- og vinterafgrøde så kommer der nu et par frø i drivhuset med det samme.

Det er første år, jeg ikke har tidlige stangbønner i drivhuset, de er skiftet ud med overvintrende sukkerærter. Her er frø af en fransk stangbønne “Gazella”, og den skal da lige have lov til at vise hvad den kan i drivhuset, men ellers er det på friland i de selvvandingskasser, jeg ikke bruger mere.

Og så er der lathyrus i flere sorter og farver, det er en dejlig blomst til buketter, og jeg vil tyvstarte med nogle i drivhuset.

Det var så frø fra Spirekassen, vi er midt i februar, men udenfor ligner det forår, og mon ikke der bliver sået en lille smule idag, det koster trods alt ikke meget at prøve. De foregående år har vi haft frostperioder i marts, men hvis vi er heldige bliver det en lang vækstsæson i år – vi glæder os.

Lavteknologisk varme i drivhuset

Vi vil gerne igang i drivhuset, men det er måske lidt for koldt. Elektrisk varme er dyrt at bruge, for slet ikke at tale om installationen, hvis den skal være lovlig. Jeg har tidligere leget med varmemagasin i bunden af drivhuset, det var sjovt at udvikle, forlængede sæsonen med en måned i hver ende, men var svært at vedligeholde, se lidt om det her.

I gamle dage, da jeg var dreng, da gravede man en rende i drivhuset, lagde halmballer ned, de var små dengang, og vandede dem op med salpeter. Så tager mikroorganismerne fat, og temperaturen stiger til 60-70 grader i et par uger, hvorefter den langsomt falder. Når den er nede omkring 30 grader blev der lagt jord på og plantet tomater – luften i drivhuset blev ikke varm af halmballerne, men det gjorde rødderne, og så var der mere gang i tomaterne end hvis de var plantet i kold jord.

Jeg har en rimelig have, men ingen halm, og hvad gør man så? Pyntegræs blev klippet ned, toppen af stauderne og jordskokker, og til sidst blev der fyldt op med sommerfuglebusk, der blev klippet ned, og det hele kom en tur gennem kompostkværnen.

 

Et bed i drivhuset, hvor der har været storblomstret chrysanthemum, se her, blev tømt og fyldt med de flisede toppe. Den hvide slange er til drypvanding om sommeren.

2 kander vand med en håndfuld salpeter i hver, og efter 3 dage var temperaturen oppe på 23 grader. Hønsegødning kan fint erstatte salpeteren.

Et lag spagnum og prikleplanter af feldsalat.

Til sidst buer af pilekviste og afdækningsplast til at holde lidt på varmen. I baggrunden et bed med efterårssået salat, radiser og kørvel.

 

Mængden af flis er for lille til at give den store varme, sidste sommer havde jeg en kubikmeter og den gik op på 65 grader i flere uger, se her.

Kan man tage frø af F1-hybrider af tomater?

Det spørges der tit om, kan man tage frø af F1-hybrider af tomater? Ja, det kan man da, men man får ikke de samme slags planter, som man tog frø af.

Hvis nu et frøforædlingsfirma har en tomatsort, der smager godt, men gror elendigt, og en anden sort, der gror fint, men smager elendigt, så kan man da bare kombinere de 2 ting i en ny sort? Ja, det tager nogle år og en masse penge, og så har man en ny supersort. Nu er det sådan, at det er frit at forædle, så et andet firma tager supersorten og krydser f eks lidt anderledes blade på og vips, har man en ny, ny supersort. Det kostede ikke meget at ændre bladene, så nummer 2 firma kan sælge frø billigere og udkonkurrere det første firma, så gjorde alt arbejdet.

Hvad gør man så

Der findes en anden udvej, man kan stabilisere de gode egenskaber i udgangssorterne, det gøres ved at indavle dem i 6-16 generationer, og så har man 2 sorter, der for alvor er ubrugelige, men som hver har enkelte gode egenskaber. Krydser man dem, får man i første generation, kaldet F1, de gode ting kombineret, men det koster penge, for blomsterne skal håndbestøves for at være sikker på at der kommer det rigtige frø. Firmaet har nu de 2 degenererede sorter og kan lave F1-hybrider i mange år, hvis de holdes vedlige. Krydser man på en F1-hybrid får man i næste generation, F2, alle de dårlige egenskaber frem, så man er sikker på, at andre firmaer ikke stjæler F1-sorten.

Man kan være heldig at få en tomat fra F1, som er god nok, men ikke så god som F1-hybriden, det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Jeg har nu dyrket Sungold i flere år, det er en gul F1-hybrid med fantastisk smag. Efterhånden kommer der selvsåede tomater, og enkelte får lov til at blive stående, og de ligner Sungold på alle måder, men smager ikke af noget.

Det er spændende at prøve noget nyt, men man skal også tænke på, at de tomater, der sælges i supermarkeder, er beregnet til kommerciel avl, dvs de kræver optimale forhold på alle måder for at leve op til deres bedste, og det kan man ikke i et hobbydrivhus.

I snart mange generationer er der dyrket tomater i Europa, og efterhånden er der opstået sorter, der er frøstabile, så man selv kan tage frø og så. Antallet af sorter, frøstabile og F1-hybrider, er meget stort, så man kan altid finde en med smag, farve og form, man kan lide. Hvordan man dyrker dem har dog også betydning, det mærkede jeg da selvvandingskasserne blev erstattet af dyrkning i bede.

Vanding af krukker i et orangeri

Vi har fået et spørgsmål om planter og dyrkning i et nybygget orangeri, indrettet i en tidligere lade, på 35 kvadratmeter, og det skal både bruges til dyrkning og hygge. Der er støbt betongulv, taget er lyseblå trapezplader, der er strøm, indlagt vand og 2 palletanke til regnvand.

Orangeriet set fra syd. Når man tager et billede gemmes der en masse informationer i billedet, bl a GPS koordinater, så det er muligt at se, hvor billedet er taget. Disse informationer er fjernet fra billedet, og vil blive fjernet fra alle billeder her på hjemmesiden.

Vanding

Uanset hvordan man vander skal der vandes med et lille overskud, ellers opbygges der overskud af gødning i toppen af dyrkningsmediet. Her skal der dyrkes i krukker, og med betongulv er det en udfordring, for vand på gulvet bliver ikke rart.

Selvvandingskasser er en oplagt mulighed, og med lidt pæn beklædning er det til at udholde at se på. Jeg bruger ikke plantesække, kvaliteten er for dårlig, og her er det en dårlig ide at spare 20 kr. Køb en god kvalitet grov spagnum, gødet og kalket og læg det løst i selvvandingskassen, så kan der stå 3 tomatplanter og basilikum i bunden – eller blomster.

Krukker og lignende, der skal som sagt drænvand fra krukkerne. De skal altså stå i en underskål eller rende, hvor vandet kan komme fra, og helst med fald, så det løber selv. Jeg har lavet noget lignende, og løsningen hedder skroggennemføringer, et rør med krave og stor møtrik, så det kan spændes vandtæt på en plade. De billige i nylon koster 18 kr og kan ses her   de kan også findes andre steder. Man laver et passende hul, smører lidt silikone på krave og møtrik, spænder fast og tørrer overflødigt silikone af – så er det klaret.

Selve vandingen kan klares på flere måder – ud over vandkanden. Selv om der er fald fra palletankene, og man kunne sætte en magnetventil på, så ville jeg ikke gøre det, lidt snavs i magnetventilen og så er der vand på gulvet. Jeg bruger en 12V pumpe beregnet til campingvogne, som f eks denne, den koster 128 kr og der findes flere til 2-3oo kr.
Den skal bruges som dykpumpe med slange og ledning op gennem låget. Hvis palletanken står højere end krukkerne vil slangen virke som hævert efter vanding – det kan stoppes ved at sætte et T-stykke på det højeste sted, med et stykke åbent slange f eks 3 m op, pumpen pumper ikke så højt, og når pumpen slukkes trækkes der luft ind og hævertvirkningen stoppes.

Til styring af pumpen skal der bruges et kontaktur, helst et digitalt, hvor der kan stilles hvor mange minutter pumpen skal køre, de findes i flere udgaver og priser.

Til slanger må ikke anvendes almindelige haveslanger, vandet skummer når det har været gennem sådan en. Jeg bruger armeret slange i fødevarekvalitet, 16 kr meteren, her.

Så er der et problem tilbage, og det er ret stort. Der kan være en lille krukke med små planter, og en større med agurker, der drikker meget. Løsningen er drypventiler, der kan reguleres, de kan findes på Ebay. Pas på told og leveringstid.

Har man ikke palletank kan der købes en vandingscomputer til at sætte på en vandhane, de koster 2-400 kr.

Fordelen ved sådan et vandingssystem er, at man får en jævn plantevækst, og planterne kan være alene hjemme et stykke tid. Ind imellem skal der bruges en vandkande til finjustering.

Brug kun rent vand i palletankene, gødning goves med en vandkande direkte i krukkerne og gerne i dobbelt styrke lige efter en vanding.

Skal styringen være mere nøjagtig bliver det også nørdet, og små 1000 kr dyrere. Mit program måler temperatur med mellemrum, trækker 20 fra og lægger sammen. Når summen er over 300 vandes der og summen nulstilles. På solskinsdage vandes op til 2 gange om dagen, i gråvejr med 2-3 dages mellemrum. Det finjusteres med størrelsen af summen og vandingstiden.

DLI, lyssummer for 3. februar 2019

DLI, Daily Light Integral, er dagens lyssum i det fotosynteseaktive område af lyset, og dermed planternes mulighed for at producere – om de gør det afhænger af temperatur, vand og så videre.

Den 3. februar startede overskyet, med opklaring fra sydvest. DMI måler solindstråling i Watt pr. kvadratmeter på en række stationer, timeværdier for indstråling er summeret og omregnet til Mol fotoner pr. kvadratmeter i det fotosynteseaktive lysområde 400 – 700 nm.

Holbæk                2,9

Årslev                   9,9

St. Jyndevad        11,1

Års                         7,8

Skagen                   3,5

Man regner med, at et DLI omkring 5 er den nedre grænse for plantevækst.