Spiseløg skal høstes i slutningen af juli og varmebehandles

Løg er lette af dyrke, de fleste sætter stikløg om foråret og høster løgene sidst på sommeren. De kan også være lette at opbevare, hvis de er behandlet rigtigt.

Gråskimmel på løg

Løg kan få hele 3 slags gråskimmel, den almindelige, Botrytis cinerea, kender vi fra jordbær og andre bær og i drivhuset. Botrytis squamosa angriber blade under dyrkningen, men den værste er Botrytis allii, der rådner løget under opbevaring.

Hvad kan man gøre

Man skal høste tidligt, når toppen knækker ned. Det er fristende at lade dem gro lidt mere, men man risikerer at miste det hele under opbevaringen. Toppen skal tørre hurtigst muligt, hvis der er svampeangreb i toppen kan det så ikke gro ned i løget og rådne det.

Svampeangreb i løgene kan ødelægges ved varmebehandling ved 45 grader i 24 timer – men det er der jo ingen af os, der kan gøre. En mellemvej er at trække løgene op og lade dem lige på jorden 2-3 dage i fuld sol, det tørrer toppen og varmer samtidig løgene, så de får en betydelig bedre holdbarhed.

Efter tørring kan man klippe hovedparten af toppen af og flette løgene sammen med en snor og hænge dem et tørt og køligt sted. Fletningen skal ikke være for stor, for den skal jo op at hænge…..

Årets høst af løg, til tørring og naturlig varmebehandling, fotograferet 24. juli 2019 i 29 graders varme.

Myrer på planterne – så har man skadedyr, f. eks. skjoldlus

0071

 

Der var en jævn trafik af myrer op ad vinen, og de sad på bladene. Efter de var pustet af så bladet sådan ud:

0081

Små, nye skjoldlus, som har fundet et sted at være.

Skjoldlus

Skjoldlus er en luseart, der gemmer sig under et skjold (Jeg føler mig lidt dum når jeg skriver sådan noget, for navnet siger det jo). Om foråret kommer der nye skjoldlus ud, og de kryber lidt rundt før de slår sig ned og danner skjold, derefter bliver de siddende. Så skjoldlus på blade er ikke det store problem, det er værre med stokken:

0031

De små, brune knopper på stokken midt i billedet er skjoldlus.

Bekæmpelse af skjoldlus.

Selv om der fandtes sprøjtemidler, og man ville bruge dem, så hjælper det ikke, skjoldet er en god beskyttelse. Vent til vinteren, og brug en halvstiv børste på stokkene, så er det klaret forholdsvis let.

Hvad laver myrerne?

Der er meget sukker i plantesaft, og lus skal suge meget saft for at få proteiner, derofr er sukker et affaldsstof, de udskiller det og myrerne snupper det.

Spindemider på agurk

 

Den ene agurkplante var begyndt at få nogle blege pletter på bladene, det lignede meldug, men den store lup afslørede, at det var spindemider. Agurker får spindemider, sådan er det bare, og det er et besværligt problem, der ender med at tage livet af planterne.

Så nu skal der sprøjtes!

Alle insekter elsker tørre forhold, så jeg tager en håndsprøjte og giver bladene en god tur på undersiden, hvor spindemiderne sidder. Brug rent vand, spindemider har naturlige fjender, der sandsynligvis allerede er igang, og de er mere følsomme over for diverse opskrifter med sprit og sæbe, så bare rent vand, hver gang man er i drivhuset, og også selv om der ikke er spindemider, der skal trods alt en del til før man kan se angrebet.

Der skrives en del om at plante basilikum, regnfang og andre planter sammen med tomater og agurk i drivhuset – det skulle holde diverse utøj væk, men den holder ikke. Det værste, jeg har læst, er at plante bønner ind, og bønner er næsten værre til at få spind en selv agurker. Regnfang, eller regnfan, er et eksempel på hvordan myter kan opstå. Nogle har læst at det virker, og det gør det også – hvis man laver et udtræk i alkohol og sprøjter med det. Planter man regnfang i bunden af drivhuset vil det også have en vis virkning, men det sker ved at aktive stoffer fra regnfan siver ud i jorden og optages i tomat og agurkplanter, og det lyder ikke særligt spændende i mine ører. Desuden er regnfang et besværligt ukrudt, som ikke hører hjemme i et drivhus.

Så rent vand, en fin forstøver, og hver gang man er i drivhuset.

Overtryk i planter, guttation og ødem

Planter indeholder vand under ret højt tryk, der holder dem på højkant. Trykket kan blive for højt, og så “bløder” planterne enten fra specielle “sikkerhedsventiler”, det kaldes guttation, eller nogle celler sprænger, det kaldes ødem.

Guttation

Om morgenen kan man se vanddråber på blade, de sidder i bladspidserne, og det er ikke dug.

 

Trykket i planter leveres af rødderne, og i løbet af dagen er der balance mellem det vand, rødderne optager, og fordampningen fra bladene. Om natten, eller hvis det pludselig bliver gråvejr, standser fordampningen, men rodtrykket fortsætter, og det første, der sker, er at saften siver ud af spidserne på ledningsstrengene og sidder på bladene.

Når blade skal optage CO2 sker det gennem læbeceller, der kan åbnes og lukkes. I spidserne af ledningsstrengene sidder der også en læbecelle, og den regulerer safttrykket. Denne læbecelle kaldes en hydathode.

Ødem

Når guttation ikke slår til kan cellerne sprænges af safttrykket, det kaldes ødem. Det sker kun under ekstreme forhold, og typisk hvis en plante står i et gartneri i solskin og pakkes i plastpose, eller hvis der ikke luftes ud i et drivhus.

Ødem ser ikke pænt ud, men planten reparerer det selv, og del bliver det ikke bedre af, da der dannes et korklag.

Hvad kan man gøre

Undgå høj luftfugtighed og især hurtige skift fra lav luftfugtighed og sol, til høj luftfugtighed og skygge. Med andre ord: Lad døren stå åben hele tiden, så går det ikke galt, kun når der loves frost skal døren lukkes.

Hvor kan man læse mere om det

Google på hydathode, oedema og guttation.

 

Sukkerærter og jordbær blomstrer i drivhuset

Selv om det er koldt, så skinner solen næsten hver dag, og det sætter gang i planterne, så de overlever den kolde nat. Jeg har i flere år dyrket tidlige stangbønner i drivhuset, men de giver ikke bønner før lidt ind i juni, og så fylder de så meget, at der ikke er plads til tomater.

Nu har jeg prøvet med sukkerærter, sået i oktober og groet meget langsomt gennem vinteren. Ærter klarer sig i lave temperaturer, og der skulle ikke meget sol til før de gik igang.

Nu er de næsten 2 meter høje, der er mange blomster og de første ærtebælge er klar til at spise.

Ærterne står i midten af et bed, langs kanten er der jordbær. De var meget små gennem vinteren, men de sidste 2 uger er der sket meget, og nu blomstrer de. Der er ingen bier, men myrerne klarer bestøvningen.

Jordbærblomster er nu meget søde…

I højre side af bedet står der nogle små ærteplanter, de er sået i begyndelsen af marts, men når vist ikke at blive til noget, så tidlige ærter skal altså sås i efteråret.

Økologisk frø

Frø er starten på årets dyrkning af grønsager på friland og i drivhus, de senere år er priserne steget, så man kan godt blive lidt bleg om næsen når ønskesedlen bestilles. Men det kan ikke betale sig at spare, kvaliteten skal være i orden.

Der bruges mange sprøjtemidler i frøproduktion for at undgå svampesygdomme, der kan spredes med frøet. Bakteriesygdomme kan der ikke sprøjtes imod, men frøet kan kontrolleres inden det sælges. Spireprocenten skal være i orden, og frøet skal være den sort, det udgiver sig for at være – alt det koster, men er med til at sikre en god kvalitet.

Søger man på nettet efter økologisk frø, er der flere, der tilbyder økologisk frø af egen avl, især gamle sorter. Jeg er ikke inde i reglerne, men mener umiddelbart, at sælger man noget som økologisk skal det være kontrolleret. Der er forskel på om man sælger, eller bytter.

Hvis frøet er kontrolleret økologisk er det nærliggende at angive det, ellers skal man være på vagt. Ved kontrolleret økologisk frø kan følgende opgives, kopieret fra en økologisk netbutik:

EU-regler & Standartfrø ID: NLL2T0999S00F. 0,2 gram frø i posen.

Statskontrolleret Økologisk Aut.nr: 1106032

Dyrker du gamle tomatsorter

Der findes over 700 sorter af tomater, så man kan altid finde en, der passer. Mange af de gamle sorter er populære, men der er en grund til, at de er gamle sorter. Nye sorter er bedre i smag, og lettere at dyrke, men de gamle sorter kan være spændende, og man kan selv tage frø af dem.

Det med at tage frø er problemet. Tomater er selvbestøvende, men det betyder ikke, at de ikke bestøves af andre tomater, og derved ændrer sorterne genetik og egenskaber.

Frøfirmaer dyrker tomater til frøproduktion i områder i USA, hvor der ikke er mange bier. Tomaterne dyrkes på friland og i store beplantninger, med bælter af squash omkring, for at holde evt. bier fra tomaterne. Der høstes kun tomater til frø fra midten af tomatplantningen og der må ikke være andre tomater i nærheden.

Mon ikke vi alle har mere end en sort tomater i drivhuset, og nogle, der samler på sorter, har rigtig mange. Efterhånden vil sådan en samling være sammenkrydset, selv om man måske ikke kan se det. Bier, især humlebier, er meget aktive i mit drivhus, det gør ikke noget, for jeg avler ikke frø.

Skal man lade være med at dyrke gamle sorter?

Har man tabt sit hjerte til gamle sorter, så følger der lidt arbejde med. Først skal man finde ud af, om det, man dyrker, svarer til sorten. Google efter billeder og beskrivelser af sorterne. Køb eventuelt frø et sted, hvor sorterne er ægte. Avler man selv frø skal der bindes et fintmasket net omkring en klase, før blomsterne springer ud. Husk at ryste klasen hver dag, så blomsterne selvbestøver. Når der er små tomater på halvdelen af klasen kan nettet tages af, og resten af blomsterne klippes af. På den måde kan man holde en sort ren.

Genetikken er ikke det eneste problem, vi har forskellige drivhuse og dyrker forskelligt, og selv om vi startede med samme sort vil der over årene ske en udvælgelse af plantetyper, der er tilpasset det enkelte drivhus.

De gamle sorter har hver især gode egenskaber, og de bliver bevaret hos de store frøfirmaer. I moderne sorter er de gode egenskaber samlet, og nye sorter tilpasses især sygdomsproblemer, men også sådan noget som griffelråd, de sorte ender i tomaterne, har man forædlet sig fra.

Så hvis du synes, at det er spændende at dyrke de gamle sorter, så gør det, men vær opmærksom på, at de krydser, og tilpasser sig dit drivhus, og det kan være både positivt og negativt.

Tidlige kartofler i jord med jordvarme

Jeg har altid drevet tidlige kartofler i drivhuset, men der er det problem, at når solen for alvor tager fat i april, så bliver det varmt i drivhuset, og det giver mere top end knolde.
Så i år prøver jeg noget nyt, kartofler i jord med jordvarme. Det lyder lidt forkert, men rolig, der er tale om solvarme fra drivhuset.

Uden for drivhuset gravede jeg i efteråret 2 render og lagde korrugeret omrør ned, det er et riflet plastrør ca. 2,5 cm indvendig. Nu blev renderne gravet fri igen og der blev lagt kartofler.

Kartoflerne er forspiret i lys og har givet fin, kompakte spirer

Omrøret ligger i en sløjfe, og kartoflerne er lagt lige over. Ca. 5 cm over kartoflerne ligger en temperaturføler, DS18B20, der går ind til en Arduino med datalogger.

Her er lidt af rækken, med temperaturføler.

 

Til sidst blev de 2 rækker dækket med plastik.

 

Styring

Lige nu måles der temperaturer 9 steder i og udenfor drivhuset samt solindstråling. Det styres af en Arduino med datalogger, der er programmeret til at logge hvert 10. minut – samtidig styres en blæser til kartoflerne, hvis temperaturen i drivhuset er højere end i jorden udenfor, og der styres varme til tomater i kuvøse, hvis temperaturen er under 10 grader og lys til tomaterne, hvis det er overskyet, men lyset slukkes hvis solen skinner eller det er mørkt.

Hvor tæt skal frøbomber lægges

Der er flere, der spørger om hvor tæt frøbomber skal lægges, svaret er 10-15 cm, men hvad kommer der ud af det?

Mine frøbomber blev sået/lagt i efteråret og har groet ganske langsomt vinteren over, nu er der kommet gang i planterne.

Billedet er fra et af mine dyrkningsbede, den hvide slange er drypvanding, der er bundet op om vinteren. Nederst i billedet er rækkesået kørvel og øverst ligger 5 frøbomber, 3 med kørvel og 2 med salat. Kørvelen er lige stor i rækkerne og bomberne, så det hæmmer altså ikke at putte frø i bomber. Salatbomberne kom i efteråret med de grønne salater, nu er der ved at spire en rødlig salat frem, så frøet tager altså ikke skade af at ligge i bomberne hele vinteren.

Og hvad er så disse frøbomber? Man kan kalde det grovpilleret frø og du kan læse mere og finde dem i Spirekassen.

Frø fra Spirekassen

Lørdag morgen, solskin, hjemmebagt brød og en konvolut fra Spirekassen, der så spændende ud og også lød spændende, for der var frø, der raslede rundt inden i.

Emballagen er pæn, jeg har nærstuderet den smukke skrift og er kommet frem til, at etiketterne er håndskrevet!

Sidste år var jeg nødt til at købe 2 agurkeplanter, i Bilka, og det viste sig at være skoleagurker, så fik vi prøvet det. Det var nu ikke så dårligt, så her er der frø til skoleagurk, “Ponny” F1, men det varer lige et par dage, før de skal i jorden.

Vores favorit tomat er “Sungold”, de står som små kimplanter, men man skal jo prøve noget andet, så her er 2 dværgtomater, “Ola Polka” og “Vilma”, der er krukker til overs, så de kommer nok på terrassen.

Smælderlarver er et stort problem i vores have, kartofler skal høstes meget tidligt for ikke at blive ødelagt. Rødbeder går de ikke i, og sidste år havde vi de almindelige, runde rødbeder, men jeg har været på jagt efter frø til cylinderformede, og det er ikke let at finde, men her er sorten “Polglob” F1. Jeg laver en dyb rille og sår dem i bunden, når de vokser dækker jeg rillen til.

“Tatsoi” er en kuldetålende kålsalat, ny for mig og selv om det egentlig er en efterårs- og vinterafgrøde så kommer der nu et par frø i drivhuset med det samme.

Det er første år, jeg ikke har tidlige stangbønner i drivhuset, de er skiftet ud med overvintrende sukkerærter. Her er frø af en fransk stangbønne “Gazella”, og den skal da lige have lov til at vise hvad den kan i drivhuset, men ellers er det på friland i de selvvandingskasser, jeg ikke bruger mere.

Og så er der lathyrus i flere sorter og farver, det er en dejlig blomst til buketter, og jeg vil tyvstarte med nogle i drivhuset.

Det var så frø fra Spirekassen, vi er midt i februar, men udenfor ligner det forår, og mon ikke der bliver sået en lille smule idag, det koster trods alt ikke meget at prøve. De foregående år har vi haft frostperioder i marts, men hvis vi er heldige bliver det en lang vækstsæson i år – vi glæder os.