Uncategorized

Safran krokus trives i vinterkulden

Posted on

Selv om der var 3 uger med frost, ned til -12 grader, så kan det ikke ses på safran krokus – de gror bare og har fine, grønne blade. Disse 2 bede er store knolde, lagt i sommeren 2019, og høstet ca. 200 blomster i efteråret 2020.

De små knolde i 2019 blev lagt i dette bed – alt for tæt, men det kneb med pladsen. Disse knolde skal op til sommer og sorteres. De kan ikke lide at blive gravet op, selv om de er i dvale på det tidspunkt.

Hver knold er nu blevet til 4-6, på 2 år, og i alt er der ca. 3.000 knolde.

Ukrudtet gror også, men der generer ikke safranen. Det nemme ved safran er, at de visner ned i maj måned, og så kan der bruges et hakkejern, da de ligger i 15 cm dybde.

Så der bliver nok Luciabrød igen, med safran af egen avl.

Uncategorized

Frost-tørkeskade i drivhuset

Posted on

Døde pletter mellem bladnerverne, det ser lidt underligt ud, men er frost-tørkeskade på en vinterdyrker broccoli. De tynde, nye blade i midten burde være mere udsat for frost, men det er ikke frosten som sådan, der har givet skaden.

Samme slags planter på friland har ingen symptomer, og de har dog mærket den kuldeperiode, vi havde i februar.

Så hvorfor ser broccolien i drivhuset sådan ud?

Svaret skal findes i temperaturen i drivhuset. Her er temperaturen fra den 7. til den 12. februar, udetemperaturen med rød, drivhustemperaturen med blå. Når det er klart vejr bliver det koldt om natten, men om dagen stiger temperaturen i drivhuset til 15-20 grader på solskinsdage. Jorden er frosset, så planterne kan ikke få vand, og bladene var helt klappet sammen. Midt mellem bladnerverne er der længst til vand, og her bliver der så døde pletter.

Så det er ikke frosten direkte, men den høje temperatur i drivhuset, der har givet skaderne.

Vinterdyrkning går fint, men i frostperioder skal planterne beskyttes mod solen med fiberdug eller et lagen.

NB.: Årstallet er selvfølgelig 2021 – en programmeringsfejl i dataloggeren

Uncategorized

Så er der lagt kartofler i drivhuset

Posted on

Læggekartofler skal forspire i lys, så dannes der korte, stærke spirer. Når først de er kommet i gang fortsætter de med at gro selv om temperaturen er lav. Den laveste jordtemperatur er 5 grader, men den skal op på 10 før der rigtig sker noget, og omkring 15 er den optimale jordtemperatur for knolddannelse. Sorten er Alexandra, knoldene bliver ikke så store, men smager lidt hen ad aspargeskartofler.

Jeg dyrker i bede, 3 terrassebrædder i lærk oven på hinanden. For nogle år siden dyrkede jeg i kompost, men det gav problemer med ukrudt. Det blev bedre med 10 cm spagnum oven på komposten, men nu er jeg gået over til komposteret flis, og det fungerer fint.

Temperaturen i bedene var 6 grader den 23. februar 2021, hvor kartoflerne blev lagt. Det er for lav temperature og derfor er der sorte plastikslanger, såkaldte omrør, til at blæse varm luft igennem, mere herom senere.

Rødderne på kartofler vokser ikke nedad, så de er lagt i bunden af bedene, under bedene er der gulv af fliser.

Så er kartoflerne lagt, 36 stk, og dækket med fliskompost. Bedet er kun fyldt halvt op, så varmen lettere kan komme ned.

Med lidt held er der nye kartofler omkring 1. maj.

Uncategorized

Pas på georgine/dahlia knoldene

Posted on

Hvis du har knolde af georgine/dahlia i en kælder er det tid at kigge efter, hvordan de har det. Så længe det er vinter med kulde og lave temperaturer sker der ikke noget, men nu ligner der begyndende forår, og så kan svampene gro.

Mine dahlia – lad os nu bare kalde dem det, ligger i en lidt primitiv kælder i garagen. De andre år har jeg skyllet jorden af dem, når de blev taget op, men ikke denne gang.

De tørre stængler ser friske ud, men foroven til venstre er der begyndende svamp, det hvide. Det er ikke svampe, der giver sygdomme i knoldene, nærmere begyndende kompostbunke, men hvis det får lov til at udvikle sig i fugtig luft går det galt.

Så låget skal af, så de kan tørre, og det tager de ikke skade af. Pas på hvis det er et sted, man normalt går.

Halvdelen af mine dahlia ligger i denne kælder, resten er gravet ned i jorden og dækket. De skal bare blive liggende indtil de skal lægges, jordens mikroflora beskytter dem.

Uncategorized

Husk at vande i drivhuset

Posted on

Nogle planter tåler ikke frost, og resten kan få noget, der ligner frostskader. Ikke så meget på grund af kulden, men på grund af tørke.

Luften er tør i frostvejr og der fordampes meget vand fra jord og potter. Samtidig kan planterne selvfølgelig ikke optage vand fra den frosne jord/spagnum, så skaderne begynder i de yderste, tynde kviste, og det ligner frostskader, men er altså tørkeskader.

Derfor skal der vandes når frosten er ovre, og man kan godt vande selv om jorden/spagnum stadig er lidt frosset, men med koldt vand.

Problemet er størst i drivhuse, på friland har planterne rødder langt ned i jord, der ikke er frosset, men lange perioder med frost kan give skader.

Uncategorized

Tidlige kartofler i drivhus

Posted on

Tidlige kartofler i slutningen af april – var det noget? Så er det på tide at komme i gang.

Begyndelsen er let, der skal lægges kartofler til spiring. Der er ikke egentlige læggekartofler at få nu så tidligt, men find nogle spisekartofler, der har en passende mellemstørrelse og ser sunde ud. Der findes specielle, tidlige sorter, men jeg synes ikke, at de gør den store forskel.

Kartofler til spiring skal ligge lyst og helst ikke over 20 grader. Når de er forspiret kan de gro ved lavere temperaturer i drivhuset, fordi de er sat i gang. Kartoflerne på billedet har forspiret i 2 uger og kan lægges, men kan også vente i 2-3 uger mere.

Jordtemperaturen skal gerne være over 9 grader, men må på den anden side ikke komme over 20 grader, og når det bliver varmt i drivhuset får man en masse top og ikke mange knolde, så det gælder om at være tidligt ude – men altså ikke for tidligt.

De kan dyrkes i store urtepotter eller bede/kasser af ubehandlet træ. Sorte spande er lavet af genbrugsplast og kan ikke anvendes.

Hvornår de skal lægges er et spørgsmål om at følge med i den lange vejrudsigt, og de kan hjælpes lidt på vej – mere om det i begyndelsen af februar.

Uncategorized
Posted on

Temperaturen i et uopvarmet hobbydrivhus om vinteren

Hvad sker der med temperaturen i et uopvarmet drivhus når det er frost – er der lidt varmere, eller kan der måske blive koldere end udenfor – hvad sker der egentlig i et drivhus om vinteren?

Her er temperaturen i et drivhus i midten af januar 2021, den blå kurve er temperaturen udenfor og den røde temperaturen inde i drivhuset. Drivhuset er på 14 kvadratmeter.

Generelt var det overskyet i hele perioden og temperaturen var kun en anelse højere inde i drivhuset om natten. Dagslyset er nok til at temperaturen stiger 1 grad, som den 15. men lidt sol får hurtigt temperaturen til at stige, og på en god dag kan den blive 20 grader.

Kan temperaturen virkelig blive lavere end udenfor? Ja, en nat med opklaring giver så meget udstråling, at der kan blive 2-3 grader koldere inde i drivhuset, som den 14. januar omkring midnat. Der sker det samme som når græsplæner får rim selv om temperaturen er lidt over nul.

Konklusion

Der er næsten den samme temperatur inde i et drivhus som udenfor.

I klare frostnættet kan der blive 2-3 grader koldere.

Evt. varme skal slukke automatisk, ellers bliver der meget varmt på en solskinsdag

Uncategorized

Hvornår skal vækstlyset tændes

Posted on

Kan man ikke bare tænde sit vækstlys med et ur og lade det brænde 16 timer om dagen? Jo, i december og januar sker der ikke noget ved det, men tidligere og senere behøver man måske ikke at have det tændt hver dag – men hvilke dage?

I det følgende er der regnet på solens lys og hvornår vækstlys skal tændes – man kan springe det over og gå ned i bunden og se den generelle vejledning.

Dette er beregnet til LED-vækstlys i et drivhus eller vindueskarm og til at spare lidt på lyset i det tidlige forår og forhindre skader af for meget lys i det sene forår.

Hvor kraftigt er lyset fra vækstlampen

Planter lever af fotosyntese, der med lysets energi bygger CO2 om til sukker, der så videre laves til alt muligt andet i planten. Den mindste energipakke i lyset er en foton, og der skal 8 fotoner til at indbygge et CO2 molekyle. Der skal mange fotoner til, og en portion kaldes et mol, og der er 6,022 gange 10 med 23 nuller fotoner i et mol (prøv at Google Avogadros tal). En passende mellemvej til at måle plantelys er en milliontedel mol, et µmol – og det er et tal, man skal bruge uden at tænke videre over det.

Ca. halvdelen af energien i sollyset er infrarød varmestråling, og det kan ikke bruges i fotosyntese. Derfor måler man kun lys til planter i den synlige del, og det kaldes PAR, Photosynthetic Active Radiation, og det måles i µmol pr. kvadratmeter pr. sekund, også kaldet PPFD.

Så hvor kraftig er lyset fra vækstlampen? Det er måske lidt voldsomt at skrive, at det er der ingen, der ved, for jeg har endnu ikke set en vækstlampe der sælges med de nødvendige data (men den tager vi en anden gang). Indtil fabrikanterne giver de oplysninger til forhandlerne må vi nøjes med at en lampe i en vis afstand dækker et område, og så er det lys ”nok” til at supplere solen.

Hvor kraftigt er lyset fra solen

Her er vi på sikker grund, for DMI har for nylig frigivet målinger af indstråling, og de findes her. Det er målinger af både PAR og infrarød, og det er en energimåling i Watt pr. kvadratmeter. Det kan omregnes til PAR ved at gange med 2,1 og det er så µmol pr. kvadratmeter pr. sekund.

Hvor meget lys skal en plante have

Hvis en plante skal bestille noget skal den have 100-150 µmol. Midt på vinteren giver solen ca. det halve, og i juni og juli omkring 1600 µmol i klart solskin.

Hvis en plante får 200 µmol i 2 time giver det ca. det samme resultat som 400 µmol i 1 time. Man kan derfor lægge alle µmol sammen og få et tal for hvor meget lys planten har fået på en dag.

Et eksempel: 200 µmol i 12 timer: Da µmol er pr. sekund skal de 200 µmol ganges med antallet af sekunder i 12 timer:   200 µmol * 12 timer * 60 minutter * 60 sekunder  =  8.640.000   Dette tal skal divideres med 1 million for at få antal mol, nemlig 8,64 og det er lettere at håndtere.

De 8.64 er summen af lys på den dag, også kaldet DLI,  Daily Light Integral.

Hvor længe skal vækstlyset være tændt

Som grundregel skal planter have mindst 8 timer nat – altså max 16 timer lys.

Til overvintring i drivhus eller vindueskarm behøves der ikke vækstlys, men sår man tomater i begyndelsen af marts skal der gerne lidt tilskud på en gråvejrssdag.

Uge 11 i 2020, begyndende med mandag 9/3, er et godt eksempel. Der er 4 dage, hvor lysstyrken midt på dagen kommer over 1000 µmol, men også et par dage med regnvejr, hvor der kun er omkring en fjerdedel.

På figuren herover er de daglige lyssummer, DLI, beregnet. En rimelig værdi for DLI er over 15. På friland, de blå søjler, er gennemsnittet 15,6, og det betyder at der er lys nok til at planter kan gro. Glas med dug lader kun 60% af lyset gå igennem, de gule søjler, og her er gennemsnittet 9,4. Tændes vækstlyset 12 timer dagligt med 200µmol ses resultatet på de gule søjler, og det giver et gennemsnit på 18,0.

Hvis DLI er under 15 betyder det ikke, at der mistes noget – det vokser bare lidt langsommere. Inden for 1-2 uger kan man godt tillade sig at regne et gennemsnit, for et par dage med sol opvejer et par dage med gråvejr og regn.

Konklusion for uge 11, 2020

For uge 11, 2020, der går fra 9-16 marts, er der sol nok på friland til planteproduktion.

I et drivhus, og en vindueskarm, er der sol nok på dage med sol, men på gråvejrsdage skal der tændes for vækstlys hvis man ønsker god vækst.

Indtil uge 11 kan planter klare sig med solen, men ønskes der vækst skal der vækstlys hver dag uanset sol eller ej.

Hvornår kan vækstlyset undværes

Bare 2 uger senere, 23-30 marts, var der mange dage med klart sol og en enkelt dag med gråvejr. DLI var henholdsvis 30-31 og 11 på friland, og dermed 18 og 6 i gråvejr.

Overordnet vejledning

Planter kan overvintre i drivhuse og vindueskarme uden vækstlys.

Skal planterne gro skal vækstlys tændes hver dag i januar og februar.

I marts og første halvdel af april skal vækstlyset kun tændes på gråvejrsdage – efter midten af april er vækstlys overflødigt.

Og hvordan gør man så det

Følg med i vejrudsigten og brug din erfaring om lokale vejrforhold. Nogle dage vil vejret alligevel være anderledes end forventet, og det sker der ikke noget ved.

Uncategorized

Vinterdyrkning. Hvor meget lys kommer gennem glasset

Posted on

Der er ikke meget lys fra solen om vinteren, men hvor meget kommer gennem glasset i drivhuset – eller i vindueskarmen? I gartnerier regner man med 85%, men det afhænger meget af forholdene. Kondensdråber på glasset tager meget lys.

Der findes en app til androidtelefoner, og sikkert også andre, der hedder Light Meter. Den måler i lux, og da der kun skal sammenlignes lys går det fint til formålet. Min telefon, Samsung A50, kan ikke klare at måle i direkte sol, så jeg har målt i diset vejr, dog med stærkt lys.

Udenfor blev der målt 5700 lux, i drivhuset 2900 og i kuvøsen 1900 lux, altså henholdsvis 51% og 33% af det lys, der er udenfor.

Lysstyrken i drivhuset blev målt ved kålen, der lige kan skimtes til højre.

Kuvøsen er lidt primitiv, tynd plast med en lille elektrisk radiator. Temperaturen styres med en microprocessor og kommer ikke under 8 grader. Men det var lyset, vi skulle snakke om, og her er problemet, at der er altid dug på plastikken, og da jeg dyrker i kompost er der mange kompostorme, de kommer af sig selv og om natten kravler de op på plasten og sviner lidt, så der er altså kun 33% af lyset på friland.

Alligevel gror planterne lidt, selv om vi har haft den mørkeste december.