Mange planter er blevet så store, at man ikke kan få dem indendøre om vinteren. Så må man tage chancen og frostbeskytte dem så godt som muligt, men det skal gøres rigtigt.

Løvfældende, som f. eks. Fuchsia, behøver ikke lys når de har tabt bladene, så dem kan man sætte et sted, hvor der er køligt og frostfrit. Jeg har flere gange fundet levende sommerblomster i kompostbunken, når jeg skilte den ad om foråret.

For at forstå princippet i frostbeskyttelse på friland skal vi tilbage til roekulerne. Om efteråret blev roer taget op og lagt i en lang bunke. Når frosten kom blev der dækket med halm og varmen fra jorden nedenunder holdt roerne frostfri.

Her er, efter bedste evne, en skitse af en roekule. Varmen fra jorden, de røde pile, beskytter roerne mod kulden, de blå pile. På herregårdene gravede man et hul, klippede bladene af pelargonier, lagde dem i hullet og dækkede med halm – og det var dengang, da man havde vintre!

En stor potte eller krukke skal blive stående på jorden eller fliserne og pakkes ind i boblefolie. Varmen fra jorden hjælper til at holde den frostfri, og går det galt fryser planten måske kun ned til potten og kan skyde igen.

Lidt isolering er godt, så meget isolering må være meget godt? Når det gælder huse, ja, men ikke planter i potter. Hvis potten f. eks. stilles på en plade flamingo, kan varmen fra jorden ikke komme op i potten, og planten vil fryse langt tidligere, end hvis den stod direkte på jorden – glem flamingoen.

Det er ikke de store varmemængder, der kommer fra jorden, og boblefolie har begrænset isolering, så læg et ekstra lag på i perioder med frost.

I perioder med tøvejr skal boblefolien tages af, så planten ikke får gråskimmel. Husk at vande hvis jorden er tør, de fleste frostskader er faktisk tørkeskader.

I solskin bliver der varmt under bobleplast, og især hvis potten står på flamingo. Varmen kan sætte planten i gang, og så er den ekstra følsom over for frost.

Så selv om det er vinter skal planterne altså passes alligevel, men det er jo også hyggeligt.