Jordvarme til kartofler

I første halvdel af marts 2021 har temperaturen været under 5 grader om dagen om mange nætter har haft let frost. Det er for koldt til kartofler, og hvad gør man så?

Jeg har lavet et bed med et simpelt telt af plastic og en drivhusvarmer på 135 Watt i teltet. En EDB-ventilator blæser luft fra teltet gennem slanger i bunden af bedet, og en mikroprocessor, Arduino, er programmeret til at holde temperaturen i teltet over 10 grader.

Her ses temperaturen i drivhuset, den røde kurve, temperaturen i teltet, den blå kurve og temperaturen i bunden af bedet, hos læggekartoflerne, den gule kurve. Nattemperaturen i drivhuset er under 5 grader, og på gråvejrsdage som den 11. marts, kom den ikke over 8 grader. Den 12. marts var det spredt solskin og temperaturen i drivhuset og teltet lå mellem 20 og 25 grader – jeg åbner døren af hensyn til broccoli og spidskål i resten af drivhuset.

Temperaturen i teltet svinger mellem 9 grader, hvor varmen tænder, og 12 grader, der skyldes eftervarme i drivhusvarmeren. Jordtemperaturen bliver holdt omkring 7 grader, men på solskinsdagen, men 25 grader i teltet, kommer den op på 10 grader, og falder kun langsomt i løbet af natten.

Hvad koster det? Her er temperaturen i teltet en typisk nat. Der måles temperatur hvert 5. minut og hvis den er under 10 grader tændes drivhusvarmeren, så temperaturen viser, at varmen er tændt halvdelen af tiden. På gråvejrsdage er der varme på i 23 timer i døgnet, og på solskinsdage 15 timer. Det bliver henholdsvis 23 timer * 0,5 * 135 Watt * 2,25 kr pr. kiloWatt = 3,50 kr og 2,30 kr i døgnet – i runde tal.

Om en uges tid kommer kartoflerne op – jeg har kigget. Toppen tåler ikke de 25 grader eller mere i teltet på solskinsdage, så telt og varme bliver fjernet. I stedet kobles blæseren til slanger under drivhusets tag, så jorden i bedet får en højere temperatur, der fremmer knolddannelsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *