Selv om der var 3 uger med frost, ned til -12 grader, så kan det ikke ses på safran krokus – de gror bare og har fine, grønne blade. Disse 2 bede er store knolde, lagt i sommeren 2019, og høstet ca. 200 blomster i efteråret 2020.

De små knolde i 2019 blev lagt i dette bed – alt for tæt, men det kneb med pladsen. Disse knolde skal op til sommer og sorteres. De kan ikke lide at blive gravet op, selv om de er i dvale på det tidspunkt.

Hver knold er nu blevet til 4-6, på 2 år, og i alt er der ca. 3.000 knolde.

Ukrudtet gror også, men der generer ikke safranen. Det nemme ved safran er, at de visner ned i maj måned, og så kan der bruges et hakkejern, da de ligger i 15 cm dybde.

Så der bliver nok Luciabrød igen, med safran af egen avl.