Vinterdyrkning i drivhus er en speciel sport. Det er for koldt til at dyrke noget, og der er for lidt lys. Ihvertfald hvis man skal tro de skrevne kilder. Problemet er bare, at alle undersøgelser om grønsager og temperaturer er gjort i det område, hvor man normalt dyrker dem.

Diverse arter af kål, salat, ærter og sikkert meget andet kan sagtens dyrkes i drivhus om vinteren – og også på friland, hvis vinteren er mild. Det koster ikke ret meget i frø, og går det galt betyder det ikke så meget.

Hvis broccoli dyrkes ved 18-20 grader, og temperaturen sænkes til 4-5 grader, så dør planterne. Men hvis de langsomt vænnes til lave temperaturer gennem efteråret, så klarer de det fint, og gror ret godt.

De 2 billeder herunder er spidskål og broccoli, og billedet er taget den 20. december 2020, efter en periode på 3 uger med gråvejr og kun 1,5 timer sol, ifølge DMI.

Det ligner hverken spidskål eller broccoli, men vi bruger bladene i salat, og erfaringsmæssigt vil de begynde at gro kraftigt fra slutningen af januar.

Så har du et drivhus så find noget frø og så inden døre og plant ud når planterne er spiret frem.