Uncategorized

Tomater og agurker i drivhuset om efteråret

Posted on

I slutningen af juli og i august er drivhuset på sit højeste og det vælter ind med tomater og agurker. Men det ebber ud, og efteråret kan blive en tynd omgang.

For år tilbage ryddede man i gartnerier tomater og agurker midt på sommeren og startede forfra, det kan vi også i små drivhuse, men der er jo ingen planter at købe.

Så laver man dem selv.

Tomatplanter giver masser af sideskud, prøv at stikke et par stykker i jorden. Den første uge ser de meget trætte ud, men så slår de rødder, retter sig og gror. De kan blive stående eller plant dem ud på friland og tag dem ind igen senere – en let måde at få nye tomatplanter på.

Den hvide slange er vanding, fødevarekvalitet. Diverse dyser stopper til, så jeg borer et hul og sætter en rustfri skrue i og lidt over, så det ikke sprøjter.

Her er et sideskud fra en agurkeplante – ja, jeg er ikke god til at beskære. Det går ikke at lave stiklinger på samme måde som med tomater, men prøv at lægge en god håndfuld fugtigt spagnum omkring stænglen og pak plastic omkring.

Det tager også en god uge, og så er der rødder. Klip stænglen af og vent med at plante til dagen efter, så såret kan tørre. De første, hvide rødder er meget skøre og brækker let af, så vær forsigtig.

Det er tid at prøve det nu, og de nye planter kan fint gro sammen med de gamle. Hvis de gamle agurker har spind og meldug kan det blive et problem, sæt de nye et stykke fra de gamle og brus meget over.

Uncategorized

Beech Leaf Disease, en alvorlig sygdom, der truer vores bøge

Posted on

Bent Løschenkohl

Margery Daughtrey

I de seneste år har en ny, alvorlig sygdom på bøg spredt sig i det østlige USA. Der dannes mørke bånd mellem bladribberne, træerne svækkes og store træer dør efter 6-7 år. I bladene er der mange nematoder, en rundorm, men det er ikke klart, om nematoderne alene er årsagen og spredningen af nematoderne kendes heller ikke.
Sygdommen har endnu ikke et dansk navn, på engelsk kaldes den Beech Leaf Disease, BLD, og dette navn vil blive brugt her.

Symptomer

Typisk starter symptomer på de nedre blade, men kan også starte højere i træet. Når bladene springer ud om foråret, kan der ses mørke striber eller bånd mellem bladribberne. Senere på sommeren kan de mørke striber visne, og nogle blade falder af tidligere, men de fleste blade med symptomer bliver siddende gennem hele vækstsæsonen. Det er ikke normalt, at alle mellemrum mellem bladribberne er mørke, derfor er angrebet ret let at se i solskin, når der kigges op i træet i modlys. For hvert år bliver bladene på angrebne træer mindre, tykkere, læderagtige og deforme, og kan ikke producere den energi, træet behøver. Mere alvorligt er det, at der efterhånden udvikles blade på færre knopper.

Angrebne træer svækkes og kan angribes af insekter og svampesygdomme. Små bøgetræer dør efter 2-3 år, store efter 6-7 år.

I USA bruges der mest amerikansk bøg, Fagus grandifolia i skovene, og som solitærtræer europæisk bøg, F. sylvatica, og orientalsk bøg, F. orientalis – alle 3 arter er modtagelige.

Symptom på BLD på rødbøg, Fagus sylvatica, om foråret. Foto M. Daughtrey

Symptom på BLD på Fagus sylvatica, sidst på sommeren. Foto M. Daughtrey

Udbredelse

BLD blev første gang observeret i Ohio i 2012 og har siden spredt sig østpå, og nåede Atlanterhavskysten i 2019. Sygdommen findes nu i 7 østlige stater og Ontario i Canada. Det er i områder, hvor bøgen er på sin nordlige grænse, svarende til Danmark.

Screen capture by Margery Daughtrey, courtesy Cleveland Metroparks.

Som det ses på kortet startede BLD forholdsvis langsomt på den sydøstlige side af Lake Erie, men har i 2018-20 spredt sig rundt om søen og til New York og staterne deromkring.

Til sammenligning har Lake Erie næsten samme form og størrelse som Jylland.

I foråret 2021 findes BLD i staterne Ohio, Pennsylvania, New York, Connecticut, Rhode Island, Massachusetts og Maine samt i den Canadiske provins Ontario.

Årsager

I de mørke bladstriber er der store mængder af en nematode, en mikroskopisk rundorm. Nematoden, Litylenchus crenatae forårsager bladgaller på bøg i Japan, men da værter, skader og ribosomal DNA i den Nordamerikanske population afviger fra den Japanske, er den i USA beskrevet som en underart under navnet Litylenchus crenatae ssp. mccannii

Nematoden er påvist som en årsag til BLD, men om det er nematoden alene, der forårsager alle symptomerne på BLD, er uvist.

Nematoden kan findes i blade med symptomer, men ved hjælp af molekylær teknik også i blade uden symptomer i 2-3 år før symptomer viser sig, hvilket gør det vanskeligt at følge sygdommen. Nematoden overvintrer i knopper og nedfaldne blade, men hvordan de om efteråret kommer fra inficerede blade til knopper er uvist, det formodes at ske i regnvejr, når træerne er våde.

Spredning

Spredningen kan ske meget hurtigt, både lokalt og over større afstande, men hvordan det sker er ikke klarlagt. Det kan være fugle, der spiser bladknopper om foråret, og forskellige insekter. Lokalt kan nematoderne tænkes at spredes i kraftig regn og blæst.

I staten New York er det ikke tilladt at transportere brænde mere end 50 miles, ca. 80 km. Dette skulle i teorien hindre den menneskelige spredning, men langdistance spredning formodes at ske via illegal transport af brænde og planteskole planter.

Danske forhold

Bøgen er Danmarks nationaltræ, og har stor betydning, både som skovbrug og rekreativt. Erfaring viser, at en sygdom som BLD kan sprede sig til Europa fra Nord Amerika. Spørgsmålet er så, om den kan udvikle sig lige så alvorligt som i USA.

BLD er endnu ikke fundet i Europa, og det er svært at sige, om BLD i Danmark kan udvikle sig som elmesygen gjorde, det vigtigste er nu at finde de første angreb hurtigt så træerne kan fjernes– kig derfor op når du går tur i skoven. Angreb skal meldes til Landbrugsstyrelsen.

Om forfatterne

Margery L. Daughtrey, plantepatolog, Senior Extension Associate, School of Integrative Plant Science Plant Pathology and Plant-Microbe Biology Section, Cornell University. Har skrevet bøger og artikler om planteproblemer, læs mere her.

Bent Løschenkohl, pensioneret plantepatolog, tidligere Seniorrådgiver ved Danmarks JordbrugsForskning og Produktionskonsulent ved gartneriet PKM.

Uncategorized

Rust på hindbær

Posted on

Små, gule pletter på blade af hindbær er rust, en svampesygdom med det latinske navn Phragmidium rubi-ideai. Kraftige angreb kan svække planterne, så der ikke kommer så mange bær, og der er ikke meget at gøre ved det. Selv om man ville sprøjte er der ikke noget, der hjælper.

Efterårsbærende hindbær skal jo skæres ned om vinteren, derfor sidder der et blad af Autumn Bliss gemt i græsset, og med gule pletter.

Lidt tættere på ligner det små klumper, og det er det også, klumper af svampesporer.

Rustsvampe er meget specielle, da de skal skifte mellem 2 værtsplanter. Det gør den på hindbær ikke, men det gør den ikke mindre besværlig. De gule sporer er sommersporer, uredosporer, og om efteråret dannes der sorte sporer, teleutosporer, der overvintrer. De spirer i det tidlige forår og danner phragmidiesporer, der inficere blade af hindbær og dernæst danner uredosporer, og så er ringen sluttet.

Der er som sagt ikke meget at gøre, på de første billede ville det sinke udviklingen af sygdommen, hvis det lange græs blev klippet, så det kom luft og tørring til.

Hindbærrust angriber kun hindbær, men brombær har sin egen rust, der ligner til forveksling.

Uncategorized

Plantedybde til agurk og tomat

Posted on

Tomatplanter skal plantes dybt, for de danner rødder på stænglen, medens agurker helst skal plantes på en lille forhøjning og endelig ikke dybere, end de stod i potten. Sådan står der på alle hjemmesider, men hvorfor må agurkplanter ikke plantes dybt?

Det skyldes en myte, og de er svære at komme af med. Myten går på, at stænglen af agurkeplanter er meget modtagelig for svampesygdomme.

Her er en af mine kimplanter af agurk, de blev lidt lange og er derfor priklet dybt. Spagnum’en er forsigtigt fjernet lidt, så man kan se, at der er dannet nye rødder på stænglen.

Agurkplanter danner rødder på stænglen ligesom tomatplanter, og jeg har altid plantet agurker dybt – uden problemer.

Fusarium

Får man problemer, skyldes det en svamp, der hedder Fusarium oxysporum f. sp. cucumerinum, og den kan kun angribe agurkeplanter.

Infektionen kan ske via frø eller jord/spagnum, og svampen er ikke naturligt til stede. Første gang, man får problemer, sker det via smittede planter man har købt, og planter kan være syge og først visne når de er blevet gamle. Svampen danner millioner af sporer, og nogle af dem kan smitte i op til 10 år.

Har man fået svampen ind i sit drivhus bliver agurkplanter angrebet, men det sker gennem rødderne, og ikke på stænglen, selv om det er her, der dannes råd.

Hvad så med tomater

Nøjagtigt det samme, svampen hedder Fusarium oxysporum f. sp. lycopersici og den kan ikke angribe agurkeplanter og den fra agurk kan ikke angribe tomat.

Så hvad

Både agurk og tomat kan danne rødder på stænglerne, og det giver stærkere planter, hvis de plantes dybt. Har man ren jord/spagnum sker der ikke noget ved det, da angrebet sker gennem rødder, og plantedybde har ingen betydning.

Er svampene først kommet ind i et drivhus, har man et problem, og en løsning kan være at pode på resistente planter, agurk på kæmpegræskar og tomat på resistente sorter.

Uncategorized

Clopyralid i flydende gødninger godkendt til økologisk brug

Posted on

I 2020 har der været mange klager over misvækst hos tomater og andre drivhusplanter, efter brug af flydende gødning, godkendt til økologisk brug. Haveselskabet har i en rapport fastslået, at det skyldes ukrudtsmidlet clopyralid, og analyser viste, at det findes i planteskadelige koncentrationer i 6 økologiske gødninger.

Clopyralid i gødningerne stammer fra vinasse af behandlede sukkerroer, først udvinder man sukker af sukkerroer, så gærer man ethanol af resten og efter destillation er vinasse det sidste restprodukt.

Hvad er clopyralid

Clopyralid er et ukrudtsmiddel, der virker som væksthormonet auxin i planter. Det virker ikke over for enkimbladede planter f eks græs, men heller ikke over for kålfamilien og enkelte andre. Clopyralid er let vandopløseligt, bindes ikke i jord og har en halveringstid på 1-2 måneder og findes stadig efter et år. Det nedbrydes af bakterier, men ikke af sollys, mere om det her.

Clopyralid markedsføres i Danmark i 8 forskellige sprøjtemidler, og de må anvendes i vinter- og vårraps, roer, frøafgrøder og græs, se Middeldatabasen.

Clopyralid har været brugt i mange år, i 2016 og 2017 var forbruget i Danmark på godt 11.000 kg om året.

Afhængig af afgrøde bruges der omkring 90 gram pr. ha så det svarer til ca. 122.000 ha der sprøjtes.

Er det et nyt problem

Nej, allerede i 2002 var der problemer med plantevækst i staten Washington efter brug af kompost. Årsagen var clopyralid i græsafklip, som stammede fra golfbaner. Et forsøg viste, at lige efter sprøjtning med clopyralid er der knapt 200 mg pr. kg tørstof græs, og efter 10 uger er det faldet til 1 mg, men grænseværdien for skader er 0,003 mg. Konklusionen var, at kompost af sprøjtet græs har for høje værdier efter et år.

Dyrkningsforsøg med kompost med et indhold af 0,082 mg clopyralid gav skader på tomater, når der blev tilført 7,5 cm og fræset ned.

Historien gentager sig

I 2020 var der igen problemer i Washington og også i Oregon, og det anbefales at kende evt. sprøjtninger før plantemateriale bruges til kompost, bruges der animalsk gødning skal foderet være fri for clopyralid og champignonkompost skal produceres ud fra clopyralid frie materialer.

Norsk analyse af flydende økologisk gødning i 2020 har fundet 992 µg clopyralid pr. kg (=0,992 mg) og skriver, at der kan forekomme planteskader ved 1 µg pr. kg jord.

Haveselskabets undersøgelser

I 2020 indsamlede Haveselskabet prøver af 6 økologiske gødninger, og fandt store værdier af clopyralid. I konklusionen skrives:

 ”Haveselskabets indsamling af organiske flydende gødninger har vist, at en række organiske flydende gødninger godkendt til økologisk jordbrug indeholder rester af clopyralid, der er aktivstoffet i en række ukrudtsmidler. Resterne forekommer i en størrelsesorden, der er planteskadelige.”

Og:  ”Haveselskabet opfordrer til, at der udstikkes et forbud mod salg af nævnte produkter”

Der er ikke tvivl om, at de 6 producenter af økologisk gødning havde et problem i 2020, men Haveselskabet skriver, som om det samme er tilfældet i år, 2021. På hjemmesiden er der, 13. maj, en overskrift med ordlyden “Undgå flydende organisk gødning godkendt til økologisk brug”. På den måde skæres alle over en kam, og Haveselskabet har ikke undersøgt, om der er et problem med de samme gødninger i 2021.

Hvad siger forhandlerne

Pindstrup flydende gødning til økologisk dyrkning

Pindstrup skriver på hjemmesiden, at salget af Pindstrup flydende gødning til økologisk dyrkning blev standset i eftersommeren 2020. Produktet er udgået, der er skiftet leverandør og der forhandles nu Grøntsagsgødning til økologisk dyrkning, og den leveres i en anden emballage. Analyserapport fra NIBIO ligger på hjemmesiden og viser nul clopyralid.

Hornum naturnæring

På Hornum’s hjemmeside nævnes ikke noget om clopyralid.

GroGreen Universal Gødning

På GroGreen’s hjemmeside findes en analyserapport fra JHG ANALYTICAL SERVICES LIMITED, Irland, hvor der er analyseret for praktisk taget alt, man kan komme i tanke om, herunder clopyralid, med et nul.

GroGreen skriver, at de har fået prøven som Haveselskabet analyserede, og at den ved analyse i Irland ikke viste clopyralid, og:

”Man burde som minimum fra Haveselskabets side, få foretaget nye analyser, og derved få en ”second opinion” som enten kan af- eller bekræfte de voldsomme og uacceptable beskyldninger mod organiske gødningsprodukter og producenter.

Herudover vil det være relevant, at Haveselskabet omgående får foretaget forsøg der kan fastslå, om der er en årsagssammenhæng mellem anvendelse af gødningerne og mistrivsel i tomatplanterne.

Det vil være rimeligt at forlange, at Haveselskabet derfor tester alle, analyserede produkter igen, og denne gang hos tre uafhængige laboratorier for at verificere, at analyseresultaterne fra Haveselskabets laboratorium NIBIO vitterligt er korrekte, eller – som vores gentagne laboratorietests viser – at Haveselskabet’s resultater er fejlagtige.”

Og:  ”Vi forlanger omgående et dementi fra Haveselskabet, der tilbage kalder påstanden om, at vores produkt indeholder Clopyralid.”

Substral Drivhusnæring

hjemmesiden nævnes clopyralid ikke. 

Grandiol Organic Liquid Plant Food

Produktet forhandles af Lidl, en søgning har ikke givet resultater.

ECOstyle Universal Gødning

Hjemmesiden nævner ikke clopyralid.

Hvad kan man gøre

En analyse hos det norske NIBIO koster 2790 NOK + afgifter.

Man kan også lave en prøvedyrkning med bønner eller ærter, her skal man dog være opmærksom på, at gødningsvirkningen kan kompensere en lav koncentration af clopyralid og at evt. misvækst kan skyldes andre ting.

Konklusion

Clopyralid er en joker, der nedbrydes meget langsomt og spredes med planterester og gødning, hvor kvæg fodres med behandlede planter. Det blev i 2020 fundet i 6 økologiske gødninger hvilket viser hvor svært det er at være på forkant med.

Pindstrup har ændret produkt, og GroGreen fremlægger analyse, der frikender produktet – det er altså muligt at købe kontrolleret, flydende gødning til økologisk brug i 2021.

Haveselskabets analyser mangler en kontrol, dvs en analyse af et produkt, som man er sikker på ikke indeholder clopyralid. Måden at fremføre resultaterne på har ført til en generel advarsel i offentligheden mod brug af flydende gødning godkendt til økologisk brug.

Uncategorized

Hvornår kan man plante tomater i drivhuset

Posted on

Foråret 2021 har været koldt, og mange har sikkert tomatplanter stående, som trænger til at komme i drivhuset. Indtil nu, 10. maj, har det været for koldt – planterne vil overleve og skal nok blive til noget, men der kommer ikke tidlige tomater ud af det. Hvad skal temperaturen være, for at det går godt?

Den 19. april satte jeg 9 tomatplanter i et minidrivhus med en 130 W drivhusradiator, der tændte når temperaturen kom under 15 grader, og en blæser, der tændte når temperaturen kom over 25 grader om dagen. Det gik godt indtil 1. maj, så fyldte de for meget og 4 af planterne blev plantet ud i drivhuset.

Sådan ser minidrivhuset ud, blæseren, når det bliver for varmt og det grønne rør er radiatoren.

Den 8. maj var der en tydelig forskel på planterne i minidrivhuset og dem, der var udplantet i drivhuset

Planterne i minidrivhuset er på en uge blevet betydekig større end de, der blev plantet ud i drivhuset – de er nærmest gået i stå.

Minidrivhuset bliver styret af en Arduino miniprocessor + datalogger, og selv om dato og tid drillede, så kan man se temperaturerne i minidrivhuset og drivhuset.

Temperaturer for natten til 6. maj til det meste af 8. maj. Blå kurve er minidrivhuset og rød er temperaturen i drivhuset. Den blå kurve, helt til venstre, i begyndelsen hopper den op og ned, det er når temperaturen går under 15 grader, og varmen tænder. Derefter bliver den jævn fordi radiatoren ikke er kraftig nok til at sætte temperaturen over 15 grader, før sidst på natten.

Om dagen er temperaturen de 2 steder næsten ens, men om natten er den 13-14 grader i minidrivhuset og 7-8 i selve drivhuset – det er altså nattemperaturen, der gør forskellen.

Temperaturen i et drivhus er om natten den samme, som udenfor. En fornuftig mellemting til mit nørderi vil være at dække tidligt udplantede tomater med plastik hver aften, det vil sikkert give planterne en temperatur mellem drivhuset og et minidrivhus.

Du kan se en video med minidrivhuset her:

Uncategorized

Kartofler, broccoli og blomstrende jordbær – forår i drivhuset

Posted on

Kartoflerne begyndte at komme op for en uge siden, bare et par stykler, men nu er der mere gang i den. De bliver dækket med plast om aftenen, hvis der er udsigt til frost. Det tegner til nye kartofler i første halvdel af maj.

Der har været enkelte blomster i jordbærrene, og der er bær på vej, og hvis der kommer sol har vi de første modne bær i sidste halvdel af april.

Vinterdyrkning af broccoli har været en stor succes. Den kolde periode i februar var hård ved dem, men de er nærmest eksploderet i marts. Hovedbuketterne blev høstet for 2 uger siden, nu gælder det resten af planterne, for der skal være plads til tomaterne.

Stænglen og bladstilke skæres i skiver, svitses på panden og koges i 10-15 minutter, bladene snittes og koger med et par minutter, det hele blendes sammen med neutral flødeost og lidt muskatnød, lidt fløde og salt og et opkog sammen med de små sidebuketter – så har man en rimelig suppe. En skive brød med ost, under grillen, og så ligner det et let måltid….

Uncategorized

Jordvarme til kartofler

Posted on

I første halvdel af marts 2021 har temperaturen været under 5 grader om dagen om mange nætter har haft let frost. Det er for koldt til kartofler, og hvad gør man så?

Jeg har lavet et bed med et simpelt telt af plastic og en drivhusvarmer på 135 Watt i teltet. En EDB-ventilator blæser luft fra teltet gennem slanger i bunden af bedet, og en mikroprocessor, Arduino, er programmeret til at holde temperaturen i teltet over 10 grader.

Her ses temperaturen i drivhuset, den røde kurve, temperaturen i teltet, den blå kurve og temperaturen i bunden af bedet, hos læggekartoflerne, den gule kurve. Nattemperaturen i drivhuset er under 5 grader, og på gråvejrsdage som den 11. marts, kom den ikke over 8 grader. Den 12. marts var det spredt solskin og temperaturen i drivhuset og teltet lå mellem 20 og 25 grader – jeg åbner døren af hensyn til broccoli og spidskål i resten af drivhuset.

Temperaturen i teltet svinger mellem 9 grader, hvor varmen tænder, og 12 grader, der skyldes eftervarme i drivhusvarmeren. Jordtemperaturen bliver holdt omkring 7 grader, men på solskinsdagen, men 25 grader i teltet, kommer den op på 10 grader, og falder kun langsomt i løbet af natten.

Hvad koster det? Her er temperaturen i teltet en typisk nat. Der måles temperatur hvert 5. minut og hvis den er under 10 grader tændes drivhusvarmeren, så temperaturen viser, at varmen er tændt halvdelen af tiden. På gråvejrsdage er der varme på i 23 timer i døgnet, og på solskinsdage 15 timer. Det bliver henholdsvis 23 timer * 0,5 * 135 Watt * 2,25 kr pr. kiloWatt = 3,50 kr og 2,30 kr i døgnet – i runde tal.

Om en uges tid kommer kartoflerne op – jeg har kigget. Toppen tåler ikke de 25 grader eller mere i teltet på solskinsdage, så telt og varme bliver fjernet. I stedet kobles blæseren til slanger under drivhusets tag, så jorden i bedet får en højere temperatur, der fremmer knolddannelsen.

Uncategorized

Hvordan laver kartofler kartofler

Posted on

En kartoffel er et stykke stængel, der er fortykket og med en ret speciel anatomi, der er fuld af stivelse.

Når man graver kartofler op, så sidder de for enden af udløbere, der kaldes stoloner og også er skud. Stoloner gror fra bladhjørnerne ligesom sidegrene på et træ. Men de dannes kun fra de nederste bladhjørner, og det kan vi være glade for. Kartofler hyppes for at de nye kartofler ikke får lys, for så bliver de grønne og giftige. Hvis der kom flere kartofler på den del af hovedstænglen, som dækkes ved hypning, så ville det ende med en masse grønne kartofler, der skulle sorteres fra.

Når man graver tidlige kartofler op, er der en masse små kartofler, som børn og barnlige sjæle synes er sjove at spise. Så er der noget, der kaldes kartoffelpotter eller kartoffelspande, det er en potte i en potte, hvor man kan plukke de store kartofler fra og lade de små gro videre.

På nettet kan man også finde noget om kartoffeltårne, hvor man bliver ved med at lægge jord ovenpå og ender med en tønde fuld af kartofler – men det gør man altså ikke.

Og så noget helt andet. En af mine venner har lavet en hjemmeside om honning, og har problemer med at få den indekseret af Google. Det hjælper, hvis en anden hjemmeside henviser til den, så her kommer den honninglækkerier

Uncategorized

Fremmer rød LED blomstring

Posted on

Mange skriver på nettet, at planter skal have mest blåt lys til vækst og rødt til blomstring. Det skyldes en udbredt misforståelse af hvordan planter måler tid og forklaringen er lidt bøvlet.

Planter kan opdeles i kortdagsplanter, langdagsplanter og dagneutrale planter, med hensyn til blomstring, og f.eks. kortdagsplanter blomstrer når dagen er kortere end natten. Det er planter som julestjerne, begonie og mange andre. Det var noget, man vidste af erfaring, men efterhånden fandt man ud af, at det er nattens længde, der bestemmer blomstring. Hvis en julestjerne får lys om natten vil den ikke blomstre, og der skal meget lidt lys til.

Så planter har et system til at måle længden af natten, og det kaldes phytochrom – et stort proteinmolekyle, der er lysfølsomt. Det findes i 2 former, P665, der er inaktiv, og P725, der er aktiv og kan enten starte eller forhindre blomstring.

Den inaktive form, P665, omdannes til den aktive form, P725 i løbet af dagen, når solen skinner og det derved belyses med bl.a. rødt lys. Om natten omdannes P725 langsomt til P665, og derved måles længden af natten.

Så for langdagsplanter betyder en kort nat, at P725 stadig er aktiv om morgenen, og dermed fremmer blomstring, medens en lang nat betyder, at alt P725 er omdannet til inaktivt P665 og blomstring dermed forhindres. For kortdagsplanter er det den modsatte forklaring.

Så rødt lys er via phytochrom styrende for blomstring, men det hverken fremmer eller hæmmer blomstring, at planter får rødt lys hele dagen.