Tidlige kartofler i jord med jordvarme

Jeg har altid drevet tidlige kartofler i drivhuset, men der er det problem, at når solen for alvor tager fat i april, så bliver det varmt i drivhuset, og det giver mere top end knolde.
Så i år prøver jeg noget nyt, kartofler i jord med jordvarme. Det lyder lidt forkert, men rolig, der er tale om solvarme fra drivhuset.

Uden for drivhuset gravede jeg i efteråret 2 render og lagde korrugeret omrør ned, det er et riflet plastrør ca. 2,5 cm indvendig. Nu blev renderne gravet fri igen og der blev lagt kartofler.

Kartoflerne er forspiret i lys og har givet fin, kompakte spirer

Omrøret ligger i en sløjfe, og kartoflerne er lagt lige over. Ca. 5 cm over kartoflerne ligger en temperaturføler, DS18B20, der går ind til en Arduino med datalogger.

Her er lidt af rækken, med temperaturføler.

 

Til sidst blev de 2 rækker dækket med plastik.

 

Styring

Lige nu måles der temperaturer 9 steder i og udenfor drivhuset samt solindstråling. Det styres af en Arduino med datalogger, der er programmeret til at logge hvert 10. minut – samtidig styres en blæser til kartoflerne, hvis temperaturen i drivhuset er højere end i jorden udenfor, og der styres varme til tomater i kuvøse, hvis temperaturen er under 10 grader og lys til tomaterne, hvis det er overskyet, men lyset slukkes hvis solen skinner eller det er mørkt.

Hvor tæt skal frøbomber lægges

Der er flere, der spørger om hvor tæt frøbomber skal lægges, svaret er 10-15 cm, men hvad kommer der ud af det?

Mine frøbomber blev sået/lagt i efteråret og har groet ganske langsomt vinteren over, nu er der kommet gang i planterne.

Billedet er fra et af mine dyrkningsbede, den hvide slange er drypvanding, der er bundet op om vinteren. Nederst i billedet er rækkesået kørvel og øverst ligger 5 frøbomber, 3 med kørvel og 2 med salat. Kørvelen er lige stor i rækkerne og bomberne, så det hæmmer altså ikke at putte frø i bomber. Salatbomberne kom i efteråret med de grønne salater, nu er der ved at spire en rødlig salat frem, så frøet tager altså ikke skade af at ligge i bomberne hele vinteren.

Og hvad er så disse frøbomber? Man kan kalde det grovpilleret frø og du kan læse mere og finde dem i Spirekassen.

Frø fra Spirekassen

Lørdag morgen, solskin, hjemmebagt brød og en konvolut fra Spirekassen, der så spændende ud og også lød spændende, for der var frø, der raslede rundt inden i.

Emballagen er pæn, jeg har nærstuderet den smukke skrift og er kommet frem til, at etiketterne er håndskrevet!

Sidste år var jeg nødt til at købe 2 agurkeplanter, i Bilka, og det viste sig at være skoleagurker, så fik vi prøvet det. Det var nu ikke så dårligt, så her er der frø til skoleagurk, “Ponny” F1, men det varer lige et par dage, før de skal i jorden.

Vores favorit tomat er “Sungold”, de står som små kimplanter, men man skal jo prøve noget andet, så her er 2 dværgtomater, “Ola Polka” og “Vilma”, der er krukker til overs, så de kommer nok på terrassen.

Smælderlarver er et stort problem i vores have, kartofler skal høstes meget tidligt for ikke at blive ødelagt. Rødbeder går de ikke i, og sidste år havde vi de almindelige, runde rødbeder, men jeg har været på jagt efter frø til cylinderformede, og det er ikke let at finde, men her er sorten “Polglob” F1. Jeg laver en dyb rille og sår dem i bunden, når de vokser dækker jeg rillen til.

“Tatsoi” er en kuldetålende kålsalat, ny for mig og selv om det egentlig er en efterårs- og vinterafgrøde så kommer der nu et par frø i drivhuset med det samme.

Det er første år, jeg ikke har tidlige stangbønner i drivhuset, de er skiftet ud med overvintrende sukkerærter. Her er frø af en fransk stangbønne “Gazella”, og den skal da lige have lov til at vise hvad den kan i drivhuset, men ellers er det på friland i de selvvandingskasser, jeg ikke bruger mere.

Og så er der lathyrus i flere sorter og farver, det er en dejlig blomst til buketter, og jeg vil tyvstarte med nogle i drivhuset.

Det var så frø fra Spirekassen, vi er midt i februar, men udenfor ligner det forår, og mon ikke der bliver sået en lille smule idag, det koster trods alt ikke meget at prøve. De foregående år har vi haft frostperioder i marts, men hvis vi er heldige bliver det en lang vækstsæson i år – vi glæder os.

Lavteknologisk varme i drivhuset

Vi vil gerne igang i drivhuset, men det er måske lidt for koldt. Elektrisk varme er dyrt at bruge, for slet ikke at tale om installationen, hvis den skal være lovlig. Jeg har tidligere leget med varmemagasin i bunden af drivhuset, det var sjovt at udvikle, forlængede sæsonen med en måned i hver ende, men var svært at vedligeholde, se lidt om det her.

I gamle dage, da jeg var dreng, da gravede man en rende i drivhuset, lagde halmballer ned, de var små dengang, og vandede dem op med salpeter. Så tager mikroorganismerne fat, og temperaturen stiger til 60-70 grader i et par uger, hvorefter den langsomt falder. Når den er nede omkring 30 grader blev der lagt jord på og plantet tomater – luften i drivhuset blev ikke varm af halmballerne, men det gjorde rødderne, og så var der mere gang i tomaterne end hvis de var plantet i kold jord.

Jeg har en rimelig have, men ingen halm, og hvad gør man så? Pyntegræs blev klippet ned, toppen af stauderne og jordskokker, og til sidst blev der fyldt op med sommerfuglebusk, der blev klippet ned, og det hele kom en tur gennem kompostkværnen.

 

Et bed i drivhuset, hvor der har været storblomstret chrysanthemum, se her, blev tømt og fyldt med de flisede toppe. Den hvide slange er til drypvanding om sommeren.

2 kander vand med en håndfuld salpeter i hver, og efter 3 dage var temperaturen oppe på 23 grader. Hønsegødning kan fint erstatte salpeteren.

Et lag spagnum og prikleplanter af feldsalat.

Til sidst buer af pilekviste og afdækningsplast til at holde lidt på varmen. I baggrunden et bed med efterårssået salat, radiser og kørvel.

 

Mængden af flis er for lille til at give den store varme, sidste sommer havde jeg en kubikmeter og den gik op på 65 grader i flere uger, se her.

Kan man tage frø af F1-hybrider af tomater?

Det spørges der tit om, kan man tage frø af F1-hybrider af tomater? Ja, det kan man da, men man får ikke de samme slags planter, som man tog frø af.

Hvis nu et frøforædlingsfirma har en tomatsort, der smager godt, men gror elendigt, og en anden sort, der gror fint, men smager elendigt, så kan man da bare kombinere de 2 ting i en ny sort? Ja, det tager nogle år og en masse penge, og så har man en ny supersort. Nu er det sådan, at det er frit at forædle, så et andet firma tager supersorten og krydser f eks lidt anderledes blade på og vips, har man en ny, ny supersort. Det kostede ikke meget at ændre bladene, så nummer 2 firma kan sælge frø billigere og udkonkurrere det første firma, så gjorde alt arbejdet.

Hvad gør man så

Der findes en anden udvej, man kan stabilisere de gode egenskaber i udgangssorterne, det gøres ved at indavle dem i 6-16 generationer, og så har man 2 sorter, der for alvor er ubrugelige, men som hver har enkelte gode egenskaber. Krydser man dem, får man i første generation, kaldet F1, de gode ting kombineret, men det koster penge, for blomsterne skal håndbestøves for at være sikker på at der kommer det rigtige frø. Firmaet har nu de 2 degenererede sorter og kan lave F1-hybrider i mange år, hvis de holdes vedlige. Krydser man på en F1-hybrid får man i næste generation, F2, alle de dårlige egenskaber frem, så man er sikker på, at andre firmaer ikke stjæler F1-sorten.

Man kan være heldig at få en tomat fra F1, som er god nok, men ikke så god som F1-hybriden, det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Jeg har nu dyrket Sungold i flere år, det er en gul F1-hybrid med fantastisk smag. Efterhånden kommer der selvsåede tomater, og enkelte får lov til at blive stående, og de ligner Sungold på alle måder, men smager ikke af noget.

Det er spændende at prøve noget nyt, men man skal også tænke på, at de tomater, der sælges i supermarkeder, er beregnet til kommerciel avl, dvs de kræver optimale forhold på alle måder for at leve op til deres bedste, og det kan man ikke i et hobbydrivhus.

I snart mange generationer er der dyrket tomater i Europa, og efterhånden er der opstået sorter, der er frøstabile, så man selv kan tage frø og så. Antallet af sorter, frøstabile og F1-hybrider, er meget stort, så man kan altid finde en med smag, farve og form, man kan lide. Hvordan man dyrker dem har dog også betydning, det mærkede jeg da selvvandingskasserne blev erstattet af dyrkning i bede.

Vanding af krukker i et orangeri

Vi har fået et spørgsmål om planter og dyrkning i et nybygget orangeri, indrettet i en tidligere lade, på 35 kvadratmeter, og det skal både bruges til dyrkning og hygge. Der er støbt betongulv, taget er lyseblå trapezplader, der er strøm, indlagt vand og 2 palletanke til regnvand.

Orangeriet set fra syd. Når man tager et billede gemmes der en masse informationer i billedet, bl a GPS koordinater, så det er muligt at se, hvor billedet er taget. Disse informationer er fjernet fra billedet, og vil blive fjernet fra alle billeder her på hjemmesiden.

Vanding

Uanset hvordan man vander skal der vandes med et lille overskud, ellers opbygges der overskud af gødning i toppen af dyrkningsmediet. Her skal der dyrkes i krukker, og med betongulv er det en udfordring, for vand på gulvet bliver ikke rart.

Selvvandingskasser er en oplagt mulighed, og med lidt pæn beklædning er det til at udholde at se på. Jeg bruger ikke plantesække, kvaliteten er for dårlig, og her er det en dårlig ide at spare 20 kr. Køb en god kvalitet grov spagnum, gødet og kalket og læg det løst i selvvandingskassen, så kan der stå 3 tomatplanter og basilikum i bunden – eller blomster.

Krukker og lignende, der skal som sagt drænvand fra krukkerne. De skal altså stå i en underskål eller rende, hvor vandet kan komme fra, og helst med fald, så det løber selv. Jeg har lavet noget lignende, og løsningen hedder skroggennemføringer, et rør med krave og stor møtrik, så det kan spændes vandtæt på en plade. De billige i nylon koster 18 kr og kan ses her   de kan også findes andre steder. Man laver et passende hul, smører lidt silikone på krave og møtrik, spænder fast og tørrer overflødigt silikone af – så er det klaret.

Selve vandingen kan klares på flere måder – ud over vandkanden. Selv om der er fald fra palletankene, og man kunne sætte en magnetventil på, så ville jeg ikke gøre det, lidt snavs i magnetventilen og så er der vand på gulvet. Jeg bruger en 12V pumpe beregnet til campingvogne, som f eks denne, den koster 128 kr og der findes flere til 2-3oo kr.
Den skal bruges som dykpumpe med slange og ledning op gennem låget. Hvis palletanken står højere end krukkerne vil slangen virke som hævert efter vanding – det kan stoppes ved at sætte et T-stykke på det højeste sted, med et stykke åbent slange f eks 3 m op, pumpen pumper ikke så højt, og når pumpen slukkes trækkes der luft ind og hævertvirkningen stoppes.

Til styring af pumpen skal der bruges et kontaktur, helst et digitalt, hvor der kan stilles hvor mange minutter pumpen skal køre, de findes i flere udgaver og priser.

Til slanger må ikke anvendes almindelige haveslanger, vandet skummer når det har været gennem sådan en. Jeg bruger armeret slange i fødevarekvalitet, 16 kr meteren, her.

Så er der et problem tilbage, og det er ret stort. Der kan være en lille krukke med små planter, og en større med agurker, der drikker meget. Løsningen er drypventiler, der kan reguleres, de kan findes på Ebay. Pas på told og leveringstid.

Har man ikke palletank kan der købes en vandingscomputer til at sætte på en vandhane, de koster 2-400 kr.

Fordelen ved sådan et vandingssystem er, at man får en jævn plantevækst, og planterne kan være alene hjemme et stykke tid. Ind imellem skal der bruges en vandkande til finjustering.

Brug kun rent vand i palletankene, gødning goves med en vandkande direkte i krukkerne og gerne i dobbelt styrke lige efter en vanding.

Skal styringen være mere nøjagtig bliver det også nørdet, og små 1000 kr dyrere. Mit program måler temperatur med mellemrum, trækker 20 fra og lægger sammen. Når summen er over 300 vandes der og summen nulstilles. På solskinsdage vandes op til 2 gange om dagen, i gråvejr med 2-3 dages mellemrum. Det finjusteres med størrelsen af summen og vandingstiden.

DLI, lyssummer for 3. februar 2019

DLI, Daily Light Integral, er dagens lyssum i det fotosynteseaktive område af lyset, og dermed planternes mulighed for at producere – om de gør det afhænger af temperatur, vand og så videre.

Den 3. februar startede overskyet, med opklaring fra sydvest. DMI måler solindstråling i Watt pr. kvadratmeter på en række stationer, timeværdier for indstråling er summeret og omregnet til Mol fotoner pr. kvadratmeter i det fotosynteseaktive lysområde 400 – 700 nm.

Holbæk                2,9

Årslev                   9,9

St. Jyndevad        11,1

Års                         7,8

Skagen                   3,5

Man regner med, at et DLI omkring 5 er den nedre grænse for plantevækst.

Hvor meget lys skal planterne have idag

Enten planter står i et rum med LED lys, i en vindueskarm eller et drivhus er det svært at fornemme om de får for lidt eller for meget lys. Et nøjagtigt svar kræver dyre målinger, men det er muligt at komme et godt stykke ad vejen.
DLI er et tal for hvor meget fotosynteselys planterne får pr. dag – altså et tal for, hvor meget planterne kan gro pr. dag. Det skal gerne være over 5.
Forklaringen bag DLI kan læses nedenunder – det er desværre lidt langhåret stof, men meningen er god nok.
I perioder bringer vi gårsdagens DLI, baseret på DMI’s målinger, så du kan se vækstmulighederne i haven, drivhuset eller vindueskarmen – temperaturen har så betydning for, om vækstmulighederne kan udnyttes.

Lys

Planter bruger først og fremmest de blå og røde farver af lys til fotosyntese, det kaldes den fotosyntetisk aktive del af spektret, eller PAR. Lys består af fotoner, og der skal 8 fotoner til at optage et molekyle CO2 og bygge det ind i planten. Fotoner måles i Mol, og et Mol er ca. 6 gange 10 i 23. – altså et meget stort tal. Et mere praktisk tal er en milliontedel Mol fotoner, der falder pr. kvadratmeter og pr. sekund, normalt bare kaldt µmol. På en overskyet vinterdag er der ca. 80 µmol udendørs, og på en sommerdag 2000 µmol.

Måling af lys

Dansk Meteorologisk Institut, DMI, giver dagens vejrdata på Borgervejr, og nogle stationer har lysmåling, som total energi i Watt pr. kvadratmeter. Der er en omregningsfaktor, Watt sollys skal ganges med 2,1 for at få µmol. Man kan finde en omregningsfaktor på 4,6 men den gælder kun hvis Watt er målt i området 400 – 700 nm.
Så udendørs kan vi altså få et rimeligt nøjagtigt tal for µmol.

Daily Light Integral, DLI

DLI er summen af µmol for hvert sekund i dagen, og det måles i Mol.
Den 27. januar 2019 var en trist regnvejrsdag. DMI Holbæk målte 10 Watt klokken 10 og 90 klokken 12, ialt var det lyst i 7 timer og summen af Watt var 260. Der er 3600 sekunder i en time så de 260 skal ganges med 3600 for at få Watt pr. sekund og derefter med 2,1 for at få antal µmol, det giver 1.965.600, og da µmol er milliontedel skal det divideres med en million, så DLI på friland var 1,97 den dag.
Den 29. januar var til gengæld skyfri fra morgenen, og Wattsummen blev 1205 fordelt på 9 timer med maksimum 270 midt på dagen. Det gav et DLI på 9,1.
Rimelig plantevækst kræver et DLI omkring 5, og det maksimale ligger omkring 15.

Fra DLI på friland til vindueskarm eller drivhus

Glas har en gennemgangsfaktor på 85%, dvs man mister 15% lys, når det går gennem glas. Dertil kommer reflektion, når lyset rammer skråt, og det kan være op til 50%.
I et drivhus kommer der lys fra alle sider, og er glasset rent ligger lyset omkring 80% af lyset udendørs, men i et vindue er der nok ikke mere end 50% hen over dagen.

Kan planter få for meget lys

Ja, planter kan få for meget lys, og her tænkes ikke på den varmeskade, der kan ske i stærk sol. Fotosyntesen stiger med stigende lys, men der kommer et punkt, hvor fotosyntesen ikke stiger, og hvis lyset bliver endnu kraftigere vil planten ødelægges. Nogle mener, at planter ikke kan få for meget lys, men det er altså ikke rigtigt, søg evt. på ” photosynthesis light intensity “.

Hvis DLI er mindre end 5, hvor mange timer skal vækstlyset så være tændt

Det burde være let, hvis DLI udendørs er 3, så er det ca. 2,4 i et drivhus, og 1,5 i en vindueskarm. Der mangler altså 2,6 og 3,5 millioner fotoner, og hvis der nu var opgivet hvor mange mol pæren giver, så skulle det divideres op i det, der mangler, og så har man resultatet i sekunder.
I drivhuset mangler der 2.600.000 fotoner, hvis LED pæren giver 150 fotoner pr. sekund, så skal den brænde i 2.600.000/150 = 17.333 sekunder, eller 17.333/3600 sekunder pr time = 4,8 timer. Vækstlyset skal altså være tændt i knapt 5 timer i drivhuset, og tilsvarende ca. 6,5 timer i en vindueskarm.

Hvis planterne står i et rum i kælderen, uden sol

I drivhuset manglede der 2,6 det svarede til 4,8 timer lys, så vil man have et DLI på 5 skal der altså ca. 10 timers lys til, med en pære, der giver 150 µmol.

Kan man beregne, hvor mange µmol et LED vækstlys giver

Nej, det kan man ikke, og selv om der opgives en µmol skal man være forsigtig.
Lys har en bølgelængde, det synlige lys går fra blåt med en bølgelængde på ca. 400 nm og til rødt med en bølgelængde på ca. 700 nm. Energien i fotoner er afhængig af bølgelængden, en foton i det blå område har næsten dobbelt så megen energi som en i det røde område.
Mange LED lamper opgiver lysstyrken i lux, der måles i det grønne område ved 525 nm, og som planter ikke bruger, så lux kan ikke bruges til planter.
Som tommelfingerregel giver en god LED lampe 1,5 µmol pr. Watt – vel og mærke pr. Watt på selve LED’en. Der er elektronik i en LED lampe, som omsætter 230 Volt til ca. 3 Volt, det giver varme, og for at nedsætte varmen kører LED lamper på halv kraft, i elektronikke er der ca. 40% spild til varme, så en LED på 36 Watt bruger ca. 18 Watt, med 40% spild til varme giver det ca. 11 Watt til selve LED’en og ca. 17 µmol pr. kvadratmeter plantelys. Lamperne hænges i lav højde, så de kun dækker f eks en kvart kvadratmeter og lysstyrken dermed kommer op på 70 µmol.

Hjælper det at dække med plast i drivhuset

Når der er udsigt til frost kan man dække ømfindige planter i drivhuset med plast, jeg bruger almindelig afdækningsplast. Det hjælper, men hvor meget hjælper det?

Den 21. januar 2019 var en dejlig solskinsdag, om aftenen blev det overskyet og der kom sne næste morgen. Ved 17-tiden blev et bed med salat og andre planter dækket over med afdækningsplast til næste dag ved 10-tiden.

Temperaturen i drivhuset, den røde kurve, og temperaturen lige over bedet, den grønne kurve, følges ad på vej nedad, men når plasten dækkes på bliver temperaturen over bedet højere, på grund af den højere jordtemperatur i bedet, og natten igennem er temperaturen 1-1,5 grader højere, end hvis der ikke havde været plast på.

Det er ikke meget, temperaturen stiger, men temperaturen i drivhuset var oppe på 13-14 grader, og dagen før 20, og da der er mulighed for at varme bedet med drivhusluften og dermed bruge det til varmelager – så skulle det måske sættes igang.

Læg mærke til, at temperaturen i drivhuset er lidt højere end temperaturen udenfor, fordi det var overskyet. Den foregående nat var det skyfrit, og temperaturen i drivhuset var lidt lavere end udenfor, på grund af udstråling, se det foregående indlæg.

Drivhuset, en nat med let frost

Hvad er temperaturen i et drivhus uden varme i en nat med let frost? Der er mange myter og stearinlys i omløb, for en gartner er det ikke så svært, men meget overrasker nu alligevel.

Drivhuset er på 14 kvadratmeter, ligger på Røsnæs med udsigt til Kalundborg fjord. Den 19. januar 2019 var det tåget, sidst på eftermiddagen klarede det op, der var lige lidt sol før den gik ned, og så blev det let frost, minus 1-2 grader.

Temperaturer blev målt:
Jord ude, i 6 cm dybde på nordsiden af drivhuset
Drivhus, 170 cm over beddet
Udetemp, 200 cm over jord, på nordsiden af drivhuset
Over bed, 13 cm over spagnum i bed
I bed, 6 cm nede i bed

Temperaturerne blev målt med sensorer, DS18B20, der har en nøjagtighed på 0,0625 grader. De blev styret af en Arduino Uno R3 med en Iduino datalogger, der loggede hvert 10. minut. Arduino og datalogger er programmeret i C.

Data blev gemt på et 4 GB kort, og overført til Excel Starter – det viste sig dog, at denne gratis udgave af Excel, der kom med Windows 10, opfatter tallene fra dataloggeren som bogstaver, og det var derfor nødvendigt at overføre data til Google Sheet.

 

Udetemperaturen, den lidt snavsede gule, starter ved 3 grader, så kom solen frem og temperaturen steg lidt før natten satte ind og den langsomt faldt til 1 grads frost.

Temperaturen i drivhuset, den røde, starter ved 10 grader, svinger med solen og falder til minus 2. Læg mærke til, at det er koldere inde i drivhuset end udenfor, det skyldes udstråling, og er velkendt i drivhuse uden varme.
Temperaturen lige over bedet er lidt højere end i 2 meters højde, det skyldes varmen fra jorden i bedet.

Temperaturen i bedet starter ved 6 grader og falder gennem natten til knapt 3 grader. Det forhindrer ikke lufttemperaturen i drivhuset i at følge udetemperaturen – varmen fra bedet har altså ikke stor betydning.

Så er der jordtemperaturen i selvvandingskassen, den er lavere og falder hurtigere, end temperaturen i bedet. Det er fordi der er mindre jord i kassen end i bedet og der kommer varme op fra bunden af bedet.

Jordtemperaturen udenfor er målt i 6 cm dybde og er knapt 1 grad. Jorden er frossen i overfladen, men jord er en dårlig varmeleder, så varmen 6 cm nede kan ikke tø overfladen.

Hvad viser det

Temperaturen i uopvarmede drivhuse er om natten lavere end udenfor, når himlen er skyfri.

Jord er en dårlig varmeleder, og kun tæt på jorden er temperaturen lidt højere, hvis der er varme i jorden.

Jorden i selvvandingskasser er altid koldere fordi flamingokassen isolerer, så jorden ikke varmes op om dagen.