Uncategorized

Rådne æbler skal plukkes til sidst

Posted on

Når man ser rådne æbler i træet er det naturligt, at de skal væk, så de ikke smitter andre æbler, men tænk over måden, det sker på. Specielt Monilia, som på billedet, danner store mængder svampesporer, op til 10 millioner pr. æble.

Når man plukker et råddent æble leveres der store mængder svampesporer til de næste æbler, der plukkes, og resultatet bliver mange rådne æbler i kassen.

Der er 2 måder at gøre det på, enten bruger man en engangshandske, og plukker alle rådne æbler, også dem, der sidder tæt på, og kasserer dem. Derefter vasker man hænder og kan så plukke de sunde æbler. Den anden måde, som jeg bruger, er at plukke de sunde æbler uden at røre de rådne, og først når de gode æbler er plukket kan man tage de rådne.

Der sker ikke noget ved at smide de rådne på komposten, bare de dækkes, så sporerne ikke flyver omkring.

Hvorfor er der rådne æbler? Kig på billedet, der er alt for mange grene og træet er tæt, så æblerne tørrer langsomt efter regn og morgenes dug – jeg skal have en snak med gartneren….

Uncategorized

Genbrug af plantesække til vinterdyrkning

Posted on

Selv om det går langsomt, så er sommeren ved at være ovre. Det betyder ikke, at man ikke kan dyrke noget i haven, salater og mange kål klarer sig fint i en mild vinter. Har man dyrket i plantesække på friland er det let at komme i gang med vinterdyrkning, og plantesækken kan sagtens genbruges.

Først skal det, der har groet i plantesækken, fjernes. Træk det forsigtigt op uden at få for meget spagnum med. Kan det ikke lade sig gøre, så klip rødderne over og fjern stokken.

I de fleste plantesække står der 2-3 store planter i huller i midten af sækken. Skær det øverste plastic af 2-3 cm fra kanten, og helst med runde hjørner, så plastic’en ikke revner.

Spagnum’en skal løsnes lidt i overfladen, og så er den klar til såning.

Det ser lidt vådt ud efter regnvejr, men det jævner sig. I venstre del af sækken er der sået salat og i højre wasabisennep. Der er sået lidt tæt, så nogle af planterne kan blive flyttet over i andre kasser, når de er færdige. Salat frø skal have lys for at spire, så de er drysset over på spagnum’en – nogle bliver liggende, nogle falder ned i sprækker, og så plejer det at lykkes.

I venstre side er det vintersalat Zira, i midten icebergsalat Great Lakes 118 og til højre orientalsk sennep Wasabino – icebergsalat har jeg gode erfaringer med, de splatter i frost, men rejser sig igen, og de 2 andre er kuldetålende.

Det koster så lidt at prøve, så har man drivhus, køkkenhave eller plantesække, så kast dig ud i det.

Uncategorized

Overvintring af tomatplanter

Posted on

Man kan overvintre tomatplanter som potteplanter, ikke for at få vintertomater, der alligevel ikke smager af noget, men for at komme tidligere ud til foråret.

Det er nu, man skal i gang, medens der endnu er tomater på planterne, så det er de rigtige sorter, der vælges. Det drejer sig ikke om at spare lidt frø til foråret, men om at have planter parat hvis det bliver tidligt forår. Det er også lettere at tage en chance med tidlig udplantning, når man har planterne selv.

Brug stiklinger af sideskud eller topskud, men hvis der er blomsterklaser skal de fjernes.

Sådan, nu er stiklingen klar.

Stiklingerne sættes i en potte med fugtigt spagnum, der skal være god plads mellem dem, så de ikke får gråskimmel.

Til sidst i en stor plastpose. Stiklingerne er ikke lige kønne, men de skal kun føre sorten videre.

Det er meget vigtigt ikke at lukke plasticposen helt til, der skal være lidt fordampning, det hæmmer gråskimmel. Det tager ca. 2 uger før der er rødder, og stiklingerne kan se lidt kedelige ud, men det betyder ikke noget.

I løbet af vinteren må planterne ikke komme under 12 grader i længere tid, sidste vinter prøvede jeg med 8 grader, og det gik ikke godt.

Sidst på vinteren kan man gentage processen med stiklinger og prøve at plante nogle ud lidt tidligere end ellers.

Uncategorized

Kan agurkstængler tåle vand

Posted on

Det er en udbredt myte, at agurkstængler ikke kan tåle vand og de derfor ikke må plantes dybere end kimplanten står. Sjovt nok gør man det modsatte med tomater, der plantes dybt så der dannes nye rødder på stænglen.

I foråret skrev jeg lidt om plantedybder til agurk og tomat med billeder af nye rødder på agurkstænglen. Nu var det så tid at rydde agurkerne, det er for koldt til flere agurker.

Hvad skete der med den dybt plantede agurk?

Den oprindelige del af stænglen, mellem de 2 nederste røde linier, er helt skrumpet ind og de oprindelige rødder, som går nedad, blev lidt krøllet ved udplantning.

Den del af stænglen, der blev gravet ned, har dannet nye rødder, og de er tykke, sunde og har overtaget funktionen fra de oprindelige rødder.

Kan man risikere svampeangreb ved at plante dybt? Ja, hvis der er svampe i jorden, og så får man svampeangreb uanset plantedybde.

Uncategorized

DMI´s månedsprognose – og hvad kan man så i haven nu

Posted on

Hver torsdag eftermiddag udsender DMI en månedsprognose for det kommende vejr. Månedsprognosen den 17. august 2021 er lidt usikker, men temperaturerne indtil midten af september ser dog ud til at blive 15 – 20 grader om dagen og 8 – 15 om natten, se den her.

Det vil sige, at vi stadig kan nå at dyrke noget i haven.

De “lange” afgrøder som kartofler og porre er for sent, men radiser og dild til bladgrønt kan sagtens lade sig gøre, og noget, man ikke lige tænker på: karse, prøv at så karse og lad det blive til planter, bladene smager fint.

Forskellige salater er oplagte, de skal faktisk have en jordtemperatur på ikke over 16-18 grader for at spire, og de fleste klarer sig langt ind i vinteren.

Det er for sent at så de forskellige kåltyper, måske med undtagelse af broccoli, men det er dog et spørgsmål om definition. Jeg bruger blade og skiver af stokken i varme retter, og så betyder det ikke noget, om et spidskål eller broccoli nåede at blive færdigt.

Ærter klarer sig fint ved lidt lavere temperaturer og bliver efteråret mildt får man en høst. Og ligesom med kålen, bliver der ikke bælge så smager bladene fint, og gør sig i salatskålen.

Bønner kniber det med, de kræver varme. Det sværeste er at få dem startet, så i potter i vindueskarmen eller drivhus og plant ud. Minimumtemperaturen for vækst i bønner er 10 grader, og er vi heldige med et par lune dage når de blomstrer, så kan det ende med bønner, men det er nok den mest chancebetonede afgrøde i efteråret.

Om foråret hjælper det med fiberdug, det gør det selvfølgelig også om efteråret, men nu der bliver for varmt under fiberdugen på solskinsdage. Vent til dagtemperaturerne kommer ned på 12-15 grader – så er det fint til at forlænge sæsonen.

Alt går langsommere om efteråret, både ukrudt og skadedyr. Derimod har svampesygdomme en fin tid på grund af de mere våde planter, så hold afstand, så der kommer lys og luft.

Uncategorized

Griffelråd i tomat

Posted on

Når den yderste del af en tomat bliver sort og indfalden kaldes det griffelråd, selv om det ikke har noget med griflen eller råd at gøre. Det skyldes lokal calciummangel i spidsen af tomaten, når den er 1-2 uger gammel og vokser stærkest, og det er et spørgsmål om transport af calcium i den unge tomat og ikke egentlig calciummangel.

Alt det generelle om griffelråd kan læses her, dette er blot en uddybning.

En klase tomater, en enkelt har griffelråd, klasen sidder yderst på tomatplanten.

På den anden side af samme plante er der ingen problemer.

Nyeste forskning viser

At griffelråd ikke forekommer hos vilde tomater, og der er stor sortsforskelle hos forædlede tomater.

At der er det samme indhold af calcium i spidsen af normale og griffelråd tomater.

At det hjælper at gøde med calcium.

At problemet er størst hvis planten er vandstresset og klasen får meget sol og dermed vokser stærk.

I mit drivhus

Jeg dyrker i komposteret flis i bede, det er meget åbent og porøst og holder ikke meget vand, derfor vandes der 2 gange dagligt i den varme periode.

Jeg tilsætter ikke kalk.

4 sorter: Mountain Magic, Sungold, Oh Happy Day og Buffalosteak, og der er kun de 2 viste tomater i drivhuset med griffelråd.

Klasen med griffelråd sidder, så den får den første morgensol og dermed kommer hurtigt i gang.

Selv om drivhuset har været stærkt kalket har temperaturen i 2 perioder ligget omkring 35 grader om dagen – og det er for meget for tomater.

NB

Det er først når man lægger billeder op at man rigtigt kigger på dem. Se på det nederste billede, på snoren sidder der en larve af en natsværmer – der gemmer de sig om dagen. Døren og vinduer står åbne døgnet rundt, og det giver lidt larver, men ingen gråskimmel. De får lov at tage deres del, der er såmænd rigeligt…..

Uncategorized

Buffalosteak, en god tomatsort

Posted on

Hvert år har jeg prøvet nye tomatsorter, og er blevet skuffet. I år dyrker jeg bl.a. en bøftomat, der hedder Buffalosteak, og den er en overraskelse, kødfuld og smager af tomat. Store tomater er ellers ikke mine favoritter, men jeg har totalt overgivet mig.

Jeg er vant til, at når en bøftomat skæres igennem, så falder det meste ud, men ikke her. Smagen er som en lidt tynd tomatketchup, men der mangler ikke noget.

Her er den på vej i en kartoffel æggekage, før den bliver vendt, og resultatet var ikke så ringe endda.

Den har tendens til grøn nakke, men det skyldes for meget direkte sol, og enten kan man holde lidt flere blade på planten, eller skære det grønne af.

Det er en F1-hybrid, så man kan ikke tage frø af den og få det samme resultat, så jeg overvintrer et sideskud. Det er ikke den tidligste tomat i drivhuset, men næste år skal jeg kun have denne og lidt Sungold som slik.

Uncategorized

Tomater og agurker i drivhuset om efteråret

Posted on

I slutningen af juli og i august er drivhuset på sit højeste og det vælter ind med tomater og agurker. Men det ebber ud, og efteråret kan blive en tynd omgang.

For år tilbage ryddede man i gartnerier tomater og agurker midt på sommeren og startede forfra, det kan vi også i små drivhuse, men der er jo ingen planter at købe.

Så laver man dem selv.

Tomatplanter giver masser af sideskud, prøv at stikke et par stykker i jorden. Den første uge ser de meget trætte ud, men så slår de rødder, retter sig og gror. De kan blive stående eller plant dem ud på friland og tag dem ind igen senere – en let måde at få nye tomatplanter på.

Den hvide slange er vanding, fødevarekvalitet. Diverse dyser stopper til, så jeg borer et hul og sætter en rustfri skrue i og lidt over, så det ikke sprøjter.

Her er et sideskud fra en agurkeplante – ja, jeg er ikke god til at beskære. Det går ikke at lave stiklinger på samme måde som med tomater, men prøv at lægge en god håndfuld fugtigt spagnum omkring stænglen og pak plastic omkring.

Det tager også en god uge, og så er der rødder. Klip stænglen af og vent med at plante til dagen efter, så såret kan tørre. De første, hvide rødder er meget skøre og brækker let af, så vær forsigtig.

Det er tid at prøve det nu, og de nye planter kan fint gro sammen med de gamle. Hvis de gamle agurker har spind og meldug kan det blive et problem, sæt de nye et stykke fra de gamle og brus meget over.

Uncategorized

Beech Leaf Disease, en alvorlig sygdom, der truer vores bøge

Posted on

Bent Løschenkohl

Margery Daughtrey

I de seneste år har en ny, alvorlig sygdom på bøg spredt sig i det østlige USA. Der dannes mørke bånd mellem bladribberne, træerne svækkes og store træer dør efter 6-7 år. I bladene er der mange nematoder, en rundorm, men det er ikke klart, om nematoderne alene er årsagen og spredningen af nematoderne kendes heller ikke.
Sygdommen har endnu ikke et dansk navn, på engelsk kaldes den Beech Leaf Disease, BLD, og dette navn vil blive brugt her.

Symptomer

Typisk starter symptomer på de nedre blade, men kan også starte højere i træet. Når bladene springer ud om foråret, kan der ses mørke striber eller bånd mellem bladribberne. Senere på sommeren kan de mørke striber visne, og nogle blade falder af tidligere, men de fleste blade med symptomer bliver siddende gennem hele vækstsæsonen. Det er ikke normalt, at alle mellemrum mellem bladribberne er mørke, derfor er angrebet ret let at se i solskin, når der kigges op i træet i modlys. For hvert år bliver bladene på angrebne træer mindre, tykkere, læderagtige og deforme, og kan ikke producere den energi, træet behøver. Mere alvorligt er det, at der efterhånden udvikles blade på færre knopper.

Angrebne træer svækkes og kan angribes af insekter og svampesygdomme. Små bøgetræer dør efter 2-3 år, store efter 6-7 år.

I USA bruges der mest amerikansk bøg, Fagus grandifolia i skovene, og som solitærtræer europæisk bøg, F. sylvatica, og orientalsk bøg, F. orientalis – alle 3 arter er modtagelige.

Symptom på BLD på rødbøg, Fagus sylvatica, om foråret. Foto M. Daughtrey

Symptom på BLD på Fagus sylvatica, sidst på sommeren. Foto M. Daughtrey

Udbredelse

BLD blev første gang observeret i Ohio i 2012 og har siden spredt sig østpå, og nåede Atlanterhavskysten i 2019. Sygdommen findes nu i 7 østlige stater og Ontario i Canada. Det er i områder, hvor bøgen er på sin nordlige grænse, svarende til Danmark.

Screen capture by Margery Daughtrey, courtesy Cleveland Metroparks.

Som det ses på kortet startede BLD forholdsvis langsomt på den sydøstlige side af Lake Erie, men har i 2018-20 spredt sig rundt om søen og til New York og staterne deromkring.

Til sammenligning har Lake Erie næsten samme form og størrelse som Jylland.

I foråret 2021 findes BLD i staterne Ohio, Pennsylvania, New York, Connecticut, Rhode Island, Massachusetts og Maine samt i den Canadiske provins Ontario.

Årsager

I de mørke bladstriber er der store mængder af en nematode, en mikroskopisk rundorm. Nematoden, Litylenchus crenatae forårsager bladgaller på bøg i Japan, men da værter, skader og ribosomal DNA i den Nordamerikanske population afviger fra den Japanske, er den i USA beskrevet som en underart under navnet Litylenchus crenatae ssp. mccannii

Nematoden er påvist som en årsag til BLD, men om det er nematoden alene, der forårsager alle symptomerne på BLD, er uvist.

Nematoden kan findes i blade med symptomer, men ved hjælp af molekylær teknik også i blade uden symptomer i 2-3 år før symptomer viser sig, hvilket gør det vanskeligt at følge sygdommen. Nematoden overvintrer i knopper og nedfaldne blade, men hvordan de om efteråret kommer fra inficerede blade til knopper er uvist, det formodes at ske i regnvejr, når træerne er våde.

Spredning

Spredningen kan ske meget hurtigt, både lokalt og over større afstande, men hvordan det sker er ikke klarlagt. Det kan være fugle, der spiser bladknopper om foråret, og forskellige insekter. Lokalt kan nematoderne tænkes at spredes i kraftig regn og blæst.

I staten New York er det ikke tilladt at transportere brænde mere end 50 miles, ca. 80 km. Dette skulle i teorien hindre den menneskelige spredning, men langdistance spredning formodes at ske via illegal transport af brænde og planteskole planter.

Danske forhold

Bøgen er Danmarks nationaltræ, og har stor betydning, både som skovbrug og rekreativt. Erfaring viser, at en sygdom som BLD kan sprede sig til Europa fra Nord Amerika. Spørgsmålet er så, om den kan udvikle sig lige så alvorligt som i USA.

BLD er endnu ikke fundet i Europa, og det er svært at sige, om BLD i Danmark kan udvikle sig som elmesygen gjorde, det vigtigste er nu at finde de første angreb hurtigt så træerne kan fjernes– kig derfor op når du går tur i skoven. Angreb skal meldes til Landbrugsstyrelsen.

Om forfatterne

Margery L. Daughtrey, plantepatolog, Senior Extension Associate, School of Integrative Plant Science Plant Pathology and Plant-Microbe Biology Section, Cornell University. Har skrevet bøger og artikler om planteproblemer, læs mere her.

Bent Løschenkohl, pensioneret plantepatolog, tidligere Seniorrådgiver ved Danmarks JordbrugsForskning og Produktionskonsulent ved gartneriet PKM.

Uncategorized

Rust på hindbær

Posted on

Små, gule pletter på blade af hindbær er rust, en svampesygdom med det latinske navn Phragmidium rubi-ideai. Kraftige angreb kan svække planterne, så der ikke kommer så mange bær, og der er ikke meget at gøre ved det. Selv om man ville sprøjte er der ikke noget, der hjælper.

Efterårsbærende hindbær skal jo skæres ned om vinteren, derfor sidder der et blad af Autumn Bliss gemt i græsset, og med gule pletter.

Lidt tættere på ligner det små klumper, og det er det også, klumper af svampesporer.

Rustsvampe er meget specielle, da de skal skifte mellem 2 værtsplanter. Det gør den på hindbær ikke, men det gør den ikke mindre besværlig. De gule sporer er sommersporer, uredosporer, og om efteråret dannes der sorte sporer, teleutosporer, der overvintrer. De spirer i det tidlige forår og danner phragmidiesporer, der inficere blade af hindbær og dernæst danner uredosporer, og så er ringen sluttet.

Der er som sagt ikke meget at gøre, på de første billede ville det sinke udviklingen af sygdommen, hvis det lange græs blev klippet, så det kom luft og tørring til.

Hindbærrust angriber kun hindbær, men brombær har sin egen rust, der ligner til forveksling.