Nu blomstrer safran krokus

Safran krokus, Crocus sativus, har et 3-delt langt støvfang, der er klart rødt. Det siges at være verdens dyreste krydderi, og derfor er det ekstra sjovt at dyrke det selv – ikke på grund af pengene, men det kan være svært at få fat i, og kan man så stole på det?

Safran stammer fra Mellemøsten, men kan sagtens dyrkes her i landet, på friland.

Jeg kalder det min safranmark, sådan lidt i sjov, men der er efterhånden 2-3.000 knolde. Blomstringen er fordelt over 2 uger, og det er hyggeligt at høste støvfang med en stor pincet. Der er ikke mange blomster på denne tid, og de nye dronninger af humlebi er glade for dem.

2 dages høst, og det rækker til en portion Luciabrød, der må ikke komme for meget i, så bliver det for stærkt.

Vinterdyrkning. Temperatur under fiberdug og på friland i slutningen af september 2021

Et lille telt af fiberdug har stor betydning for temperaturen i det begyndende efterår. Her kan du se jord- og lufttemperaturer i teltet og på friland. Jordtemperaturen undr fiberdug er 2-3 grader højere end på friland, men i solskin bliver der alt for varmt under fiberdugen.

Herover ses temperaturer i luft og 10 cm nede i jorden, på friland og underfiberdug – i den sidste uge af september. I solskin bliver temperaturen under fiberdug, den røde kurve, alt for høj, op til 30-35 grader. Det er lidt gnidret, så nedenunder er der valgt en solskinsdag og en overskyet dag.

I venstre side er det overskyet, og alle temperaturer er næsten ens. Så kommer solen og under fiberdug stiger temperaturen til 28 grader, den røde kurve, og på friland til 21 grader, den grønne. Om natten er det klart vejr, og temperaturen falder til 7 grader på friland og 8 under fiberdug – altså næsten ingen forskel. Jordtemperaturen falder hurtigst på friland til 9 grader, den gule kurve, og under fiberdug til 12 grader, den blå kurve.

I venstre og højre side af figuren er det overskyet og skyfrit om natten i midten af figuren. I den skyfri nat er temperaturen på friland højere end under fiberdug, det ses også flere nætter på den første kurve. Det skyldes udstråling og den stillestående luft under fiberdugen og kendes også fra uopvarmede drivhuse, men er lidt svært at forstå.

På baggrund af målinger og erfaringer vil jeg mene, at man skal hen i oktober før der kan dyrkes under fast fiberdug, der bliver for varmt i solskin. På friland har det taget godt 2 uger at lave radiser, under fiberdug er de meget større, men der er kun blade, ikke noget under.

Jordtemperaturen under fiberdug er det meste af tiden 2-3 grader højere end på friland, og det gør en stor forskel hos planterne.

Det ideelle ville være et telt af fiberdug, der åbnes i solskin, så temperaturen ikke bliver så høj. Det kunne forlænge vækstsæsonen med 1-2 måneder i hver ende, og være betydelig billigere end et drivhus.

Vinterdyrkning. Temperaturer på friland og under fibernet om efteråret

Om foråret dækkes tidlige kartofler og grøntsager med fiberdug for at få en højere temperatur. Man kan også bruge fibernet efterår og vinter, der er en tydelig effekt, men hvorfor er svært at finde ud af, for der findes ikke målinger. Her bringes målinger af luft- og jordtemperaturer på friland og under fibernet på e skyfri nat og dag.

Målinger

Der blev målt i et telt af fibernet, 2 m langt, 1 m bredt og 50 cm højt. Temperatursensorer, DS18B20, blev anbragt i 10 cm dybde i jorden og 10 cm højde over jorden på friland og under fibernettet. Sensorerne måler med en nøjagtighed på 0,06 grader, og forskellen mellem de 4 sensorer lå inden for 0,3 grader. Der blev målt kontinuerligt via en Arduino mikroprocessor og resultaterne vist på et lille display. Hver halve time blev målinger logget til SD-kort.

De skrå kurver i venstre halvdel er de faldende temperaturer på en skyfri nat, og de klokkeformede i højre halvdel er temperaturerne på en skyfri dag.

Jordtemperaturen under fibernet er ca. 2 grader højere end på friland, dag og nat.

Om natten er lufttemperaturen under fibernet og på friland den samme.

Sidst på natten var jordtemperaturen under fibernet 7 grader højere end lufttemperaturen, fibernet isolerer altså slet ikke.

Om dagen steg temperaturen på friland til 20 grader og under fibernet til 25-30 grader. Temperaturen under fibernet er for høj, hvis det var teknisk muligt skulle fibernettet tages af om dagen på solskinsdage.

Få styr på vinduerne

Sæsonen går på hæld og det er tid at tage de automatiske vinduesåbnere ind – hvis man bruger sådan nogle. Og så skal vinduerne stormsikres, DMI melder om noget, der ligner et kraftigt blæsevejr på torsdag.

Vinduerne er sikkert forskellige i drivhuse, men bind dem fast med kraftig snor, ståltråd eller skrue dem fast, tænk på stormvejr, når du gør det.

Der er stadig et par druer tilbage, men ved den røde pil ses stangen, der løfter vinduet og ved den gule pil et stykke tøjsnor, der er strammet så stangen bøjer og ikke smutter af.

Gør det nu, man går ikke i et drivhus i stærk blæst!

Rådne æbler skal plukkes til sidst

Når man ser rådne æbler i træet er det naturligt, at de skal væk, så de ikke smitter andre æbler, men tænk over måden, det sker på. Specielt Monilia, som på billedet, danner store mængder svampesporer, op til 10 millioner pr. æble.

Når man plukker et råddent æble leveres der store mængder svampesporer til de næste æbler, der plukkes, og resultatet bliver mange rådne æbler i kassen.

Der er 2 måder at gøre det på, enten bruger man en engangshandske, og plukker alle rådne æbler, også dem, der sidder tæt på, og kasserer dem. Derefter vasker man hænder og kan så plukke de sunde æbler. Den anden måde, som jeg bruger, er at plukke de sunde æbler uden at røre de rådne, og først når de gode æbler er plukket kan man tage de rådne.

Der sker ikke noget ved at smide de rådne på komposten, bare de dækkes, så sporerne ikke flyver omkring.

Hvorfor er der rådne æbler? Kig på billedet, der er alt for mange grene og træet er tæt, så æblerne tørrer langsomt efter regn og morgenes dug – jeg skal have en snak med gartneren….

Genbrug af plantesække til vinterdyrkning

Selv om det går langsomt, så er sommeren ved at være ovre. Det betyder ikke, at man ikke kan dyrke noget i haven, salater og mange kål klarer sig fint i en mild vinter. Har man dyrket i plantesække på friland er det let at komme i gang med vinterdyrkning, og plantesækken kan sagtens genbruges.

Først skal det, der har groet i plantesækken, fjernes. Træk det forsigtigt op uden at få for meget spagnum med. Kan det ikke lade sig gøre, så klip rødderne over og fjern stokken.

I de fleste plantesække står der 2-3 store planter i huller i midten af sækken. Skær det øverste plastic af 2-3 cm fra kanten, og helst med runde hjørner, så plastic’en ikke revner.

Spagnum’en skal løsnes lidt i overfladen, og så er den klar til såning.

Det ser lidt vådt ud efter regnvejr, men det jævner sig. I venstre del af sækken er der sået salat og i højre wasabisennep. Der er sået lidt tæt, så nogle af planterne kan blive flyttet over i andre kasser, når de er færdige. Salat frø skal have lys for at spire, så de er drysset over på spagnum’en – nogle bliver liggende, nogle falder ned i sprækker, og så plejer det at lykkes.

I venstre side er det vintersalat Zira, i midten icebergsalat Great Lakes 118 og til højre orientalsk sennep Wasabino – icebergsalat har jeg gode erfaringer med, de splatter i frost, men rejser sig igen, og de 2 andre er kuldetålende.

Det koster så lidt at prøve, så har man drivhus, køkkenhave eller plantesække, så kast dig ud i det.

Overvintring af tomatplanter

Man kan overvintre tomatplanter som potteplanter, ikke for at få vintertomater, der alligevel ikke smager af noget, men for at komme tidligere ud til foråret.

Det er nu, man skal i gang, medens der endnu er tomater på planterne, så det er de rigtige sorter, der vælges. Det drejer sig ikke om at spare lidt frø til foråret, men om at have planter parat hvis det bliver tidligt forår. Det er også lettere at tage en chance med tidlig udplantning, når man har planterne selv.

Brug stiklinger af sideskud eller topskud, men hvis der er blomsterklaser skal de fjernes.

Sådan, nu er stiklingen klar.

Stiklingerne sættes i en potte med fugtigt spagnum, der skal være god plads mellem dem, så de ikke får gråskimmel.

Til sidst i en stor plastpose. Stiklingerne er ikke lige kønne, men de skal kun føre sorten videre.

Det er meget vigtigt ikke at lukke plasticposen helt til, der skal være lidt fordampning, det hæmmer gråskimmel. Det tager ca. 2 uger før der er rødder, og stiklingerne kan se lidt kedelige ud, men det betyder ikke noget.

I løbet af vinteren må planterne ikke komme under 12 grader i længere tid, sidste vinter prøvede jeg med 8 grader, og det gik ikke godt.

Sidst på vinteren kan man gentage processen med stiklinger og prøve at plante nogle ud lidt tidligere end ellers.

Kan agurkstængler tåle vand

Det er en udbredt myte, at agurkstængler ikke kan tåle vand og de derfor ikke må plantes dybere end kimplanten står. Sjovt nok gør man det modsatte med tomater, der plantes dybt så der dannes nye rødder på stænglen.

I foråret skrev jeg lidt om plantedybder til agurk og tomat med billeder af nye rødder på agurkstænglen. Nu var det så tid at rydde agurkerne, det er for koldt til flere agurker.

Hvad skete der med den dybt plantede agurk?

Den oprindelige del af stænglen, mellem de 2 nederste røde linier, er helt skrumpet ind og de oprindelige rødder, som går nedad, blev lidt krøllet ved udplantning.

Den del af stænglen, der blev gravet ned, har dannet nye rødder, og de er tykke, sunde og har overtaget funktionen fra de oprindelige rødder.

Kan man risikere svampeangreb ved at plante dybt? Ja, hvis der er svampe i jorden, og så får man svampeangreb uanset plantedybde.

DMI´s månedsprognose – og hvad kan man så i haven nu

Hver torsdag eftermiddag udsender DMI en månedsprognose for det kommende vejr. Månedsprognosen den 17. august 2021 er lidt usikker, men temperaturerne indtil midten af september ser dog ud til at blive 15 – 20 grader om dagen og 8 – 15 om natten, se den her.

Det vil sige, at vi stadig kan nå at dyrke noget i haven.

De “lange” afgrøder som kartofler og porre er for sent, men radiser og dild til bladgrønt kan sagtens lade sig gøre, og noget, man ikke lige tænker på: karse, prøv at så karse og lad det blive til planter, bladene smager fint.

Forskellige salater er oplagte, de skal faktisk have en jordtemperatur på ikke over 16-18 grader for at spire, og de fleste klarer sig langt ind i vinteren.

Det er for sent at så de forskellige kåltyper, måske med undtagelse af broccoli, men det er dog et spørgsmål om definition. Jeg bruger blade og skiver af stokken i varme retter, og så betyder det ikke noget, om et spidskål eller broccoli nåede at blive færdigt.

Ærter klarer sig fint ved lidt lavere temperaturer og bliver efteråret mildt får man en høst. Og ligesom med kålen, bliver der ikke bælge så smager bladene fint, og gør sig i salatskålen.

Bønner kniber det med, de kræver varme. Det sværeste er at få dem startet, så i potter i vindueskarmen eller drivhus og plant ud. Minimumtemperaturen for vækst i bønner er 10 grader, og er vi heldige med et par lune dage når de blomstrer, så kan det ende med bønner, men det er nok den mest chancebetonede afgrøde i efteråret.

Om foråret hjælper det med fiberdug, det gør det selvfølgelig også om efteråret, men nu der bliver for varmt under fiberdugen på solskinsdage. Vent til dagtemperaturerne kommer ned på 12-15 grader – så er det fint til at forlænge sæsonen.

Alt går langsommere om efteråret, både ukrudt og skadedyr. Derimod har svampesygdomme en fin tid på grund af de mere våde planter, så hold afstand, så der kommer lys og luft.

Griffelråd i tomat

Når den yderste del af en tomat bliver sort og indfalden kaldes det griffelråd, selv om det ikke har noget med griflen eller råd at gøre. Det skyldes lokal calciummangel i spidsen af tomaten, når den er 1-2 uger gammel og vokser stærkest, og det er et spørgsmål om transport af calcium i den unge tomat og ikke egentlig calciummangel.

Alt det generelle om griffelråd kan læses her, dette er blot en uddybning.

En klase tomater, en enkelt har griffelråd, klasen sidder yderst på tomatplanten.

På den anden side af samme plante er der ingen problemer.

Nyeste forskning viser

At griffelråd ikke forekommer hos vilde tomater, og der er stor sortsforskelle hos forædlede tomater.

At der er det samme indhold af calcium i spidsen af normale og griffelråd tomater.

At det hjælper at gøde med calcium.

At problemet er størst hvis planten er vandstresset og klasen får meget sol og dermed vokser stærk.

I mit drivhus

Jeg dyrker i komposteret flis i bede, det er meget åbent og porøst og holder ikke meget vand, derfor vandes der 2 gange dagligt i den varme periode.

Jeg tilsætter ikke kalk.

4 sorter: Mountain Magic, Sungold, Oh Happy Day og Buffalosteak, og der er kun de 2 viste tomater i drivhuset med griffelråd.

Klasen med griffelråd sidder, så den får den første morgensol og dermed kommer hurtigt i gang.

Selv om drivhuset har været stærkt kalket har temperaturen i 2 perioder ligget omkring 35 grader om dagen – og det er for meget for tomater.

NB

Det er først når man lægger billeder op at man rigtigt kigger på dem. Se på det nederste billede, på snoren sidder der en larve af en natsværmer – der gemmer de sig om dagen. Døren og vinduer står åbne døgnet rundt, og det giver lidt larver, men ingen gråskimmel. De får lov at tage deres del, der er såmænd rigeligt…..